BorkensLyre

45 Hvis en Marinemaler vil Mit Hjerte ret tornede, Saa vil jeg lægge Pensler til Og takke for hans Møie: En vild Natur, et oprørt Hav Je g ei saa meget skatter, Som et Parti af Stadens Grav Med Kastesens Fregatter. Og dermed standser jeg saa smaat: Je g vil ei have Mere; Min sidste Tanke kan jeg godt Foruden Je r præstere. En Krands skal bindes i en Fart, En Laurbærkrands for B i s s e n ! O kom Studenter! kommer snart! Og sæt ham den paa Issen!

P . F a b e r.