BorkensLyre

40

Paa Bordet stod en Lampe, hvis Skin Sig over os Fire spredte; Den Jomfru sad saa kløgtig i Sind, Og over en Kaabe hun svedte. Vi Andre præked om alleslags, Mens hun manoeuvrerte med Naal og Sax. Og det var Anna Margrethe. „ Je g noget Nyt skal fortælle D ig : Du kjender ei selv Din Cousine.“ „Har jeg en Cousine?“ — jeg spørger og leer; „ Ja ikke blot een, men mange fleer“ — Bemærker Anna Margrethe. Og derpaa begynder Herren forsandt, At skildre mig min Cousine, Og af hans Skildring jeg mærked grant, A t hun var en ægte Blondine, Med Haar saa guult som Markens Frugt Og sonTKjærminden hvert Oie smukt: Omtrent som Anna Margrethe. Da siger Herren i Huset til mig Med sin svinepolidske Mine:

„De havde nok Lyst Cousinen at see,“ Bemærker smilende Fruen; , J a De vil rigtig begynde at lee, ,.Naar De hører, hun er her i Stuen.“