BorkensLyre

27

Da skjult i Mackintoschens Bugt En Skrivelse lian finder. A f sammes Udskrift strax han seer, A t han skal Seglet bryde. Thi siger han, imens han l e e r : „Hvad kan det vel betyde?“ Forundret, som han er i Sind, Han hurtigt aabner Brevet. Med Elegans paa flint Velin Det ziirligen er skrevet. Men skjult er Venskabs Alfer smaa B ag Trækkene de runde. Med Diet hæftet fast derpaa, Han læser nu saalunde: Mel.: Vor gamlo Caro gjorde Støj. „E t Afskedssuk Dig, kjære Ven, Vi sende over Bølge. O maatte det, hvor Du gaaer hen, Som Talisman D ig følge! Eet Haandtryk end og eet Farvel! Saa reis med Gud til Sydens Fjeld! Lad reise, lad reise! Juche, Jucha, Jucheisasa.“