BorkensLyre

Til O. C. L. Gad. A fsu n gen 5. Oktober 1842.

M el.: Vi Eømænd gjør ei mange Ord. A lt segned Skovens gronne Pragt For Hostens kolde Vinde, Og sit Farvel har Flora sagt, Den blomstrende Gudinde. Men endnu ruller Bolgen let Langs med Sjolundas Strande, Og endnu Snekken glider net Henover Sundets Vande. Ved Toldbod seent paa Hostens Tid’ En Seiler letter Anker. Den har til Dampen sat sin Lid Og til de stærke Planker. Bask hvirvler Rogen sig i Sky Hoit op i Himmelrummet; Mens ængstlig Fisken monne fly, Hvor Hjulet pidsker Skummet. Paa Dækket stander tavs en Mand Med Oiet vendt mod Stranden; Man i hans Miner læse kan, A t tankefuld er Manden.