BorkensLyre

Collegium Mediceum den 29de November 1879. 115

M el.: Der var engang en tapper mand.

Nu rustes vintrens våbenfærd med frostens skarpe pile, men vi vil ad den herres hær og ad hans trusler smile; vi sidde sammen, ven ved ven, her i vor trygge rede, der findes reder få som den til læ mod vintervrede. Her fandt vi fristed jo og ly mod mer end uvejrs truen: et skjul m idt i den travle by, et arnested for luen, hvor vi kan spejde åndens færd igennem tid er lange, hvor vi kan hvæsse tankens sværd og hore musers sange. Og her en broderflok vi fandt, hvor efter dagens meje ved ordets leg den tyngsel svandt, som kunde sindet bøje:

8 *