BorkensLyre

111 A lt i det dunkle de vækker-vakte i sofahjørnet sin kaffe smagte til brød og spæk.

Der blev en rejsning, et dvaskheds-knæk, en livsudfoldning, en kræfters strækning og vækker-møder med forslags-kvæk, en skov-udtrækning til nødders knækning, der forårsaged stor åndens vækning og såre gavnlig studerings-stækning ved lundens hæk. De vakte lå under bøgens dæk; opvakt fløj ordet, dog med afbrækning, med vitzers gækning, med hib og smæk man vakte la tter og mavers sprækning, imens ved mulkternes sammenlægning man fik en ordentlig madopdækning, der ej var væk. J a søg vor vakthed, hver sovefræk! En skål for væknings-stortankens vækker, hver opspringsdjærv og liver knapnings-kæk, og hvo uvækkelig grisen spækker. Skål for vor formand, hvis ordvægt egger, og skål for Anders, vor vækker-vækker, vort vækker-ur! H . L e v in s e n .