BorkensLyre

106 Hr. flaskemand græder af tårer en pæl, som siden lian kemisk opløser, og ridder Gorm Hansen — den følsomme sjæ l! i lygteskin sorgen udøser. De bibelmænd sidde i sorteste sort og synge hebraiske noder; de græder, ti Grædsken den vandrer nu bort med hannem, den grundlæ rde broder. Tre ungsvende stande i spraglet talar; i Rom merland vandred de længe. „Ak ve os! vi m istet en klassiker har, Hvad gjør vi latinske d renge?“ Da mæler hr. lovmand det ord med s k e l: „Ej sømmer sig, sorgtonen lyder. Nej frisk nu ved glasset den sidste kvæld vi mindes i n s p e k t o r e n s dyd er.“ (Der leges yndelig på harpe for at stemme sjælen til det følgende.) 4 M el.: Der vanker en ridder. Der vandred en ridder imellem poppeltræer — Morgenvinden lufter i linden — Han huser af storladne tanker en hær, og roserne blusse på kinden.