BorkensLyre

105 2 . Recitativ.

Men livi har i aften, mens kæmperne sankes om druesaften, sorg sig lag t p å de sjæ le? Ej dundre de hæ le; Ej klirre de svæ rd; ej buldre de skjolde. De stridsmænd bolde sidde tavse i natten —

3 . M el.: Hr. Sinklar drog over salten hav.

J a der er sorg paa det hele slot, Regntaarerne dryppe fra kviste, Selv gårdpladsens brostene har det vaadt, De mænd deres konning skal m iste. Af sorrig saa ryster den gam le g rå hug og pudser de kulsorte fje’re. Vor urtemand sysler med dråber og log, men kan ej den sygdom kurere. Hr. talm and klor sig i hovedet b ag ; hans sorg sig på panden mon tegne. Men sknnt a t det regner hver eneste dog, han glemmer dog næsten at regne.