BorkensLyre

101 Du, som endnu paa Danmark troer, Og som idag paa Bolgen foer A t hilse paa din gamle Mo’er I K jobenhavn ! Kom, lad d it H jerte slaa ved mit, Imens for Preussens Baand Du kvit Dit Danmark nævner ho it og frit Ved Navn. Tungt ruged Frygten paa m it Sind Som V intrens Is, Da blæ ste der en Foraarsvind, Da treen m in Bro’er i Halien ind Med Sol i -Oiet, Smil paa Kind P aa vante Vis; Ja , da hans H aandtryk jeg fornam Og mærked, der var K raft i ham, Da tøede Frygten bort med Skam Som Is. Jeg horte Sonderjydens By ' Saa mangen Gang, Nu seer jeg det, han kan ei fly* Men holder ud, indtil paany Vi Sommer ride kan iby I Danevang,