BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Med dampsporvogn og væltepeter

droskerne, men de var dyre, og ende­ lig var der de hestetrukne omnibus­ ser. Fra en spæd begyndelse i 1826 blev det almindeligt at køre med om­ nibus, når man skulle et længere stykke vej. Ordet er latin og betyder »for alle«, og netop det demokrati­ ske tilsnit bevirkede, at det bedre borgerskab i begyndelsen ikke ville nedlade sig til at benytte dette be­ fordringsmiddel. Efterhånden fik man større omni­ busser, der var malet i strålende far­ ver og med prægtige navne: Solen, Den røde Dame, Løven o. s. v. Den tanke, at lade omnibusserne køre ad skinner, nedlagt i gaden - at omdanne dem til sporvogne - kom frem. Fordelen var, at der skulle mindre kraft til at drive vognene, samtidig med at passagererne slap for at blive rystet ved at køre hen over den ujævne brolægning.

Når man i vore dage som den selv­ følgeligste ting af verden sætter sig ind i sin egen bil, hopper på en bus eller tager med S-toget, må man vide, at det var betydelig vanskeli­ gere at komme fra sted til sted i gamle dage. Man måtte simpelthen gå på sine ben, og det var man så vant til, at man ikke regnede selv betydelige af­ stande for noget videre, selv om man ikke gik hurtigere dengang. I vore dage ville de fleste sikkert betakke sig for at gå til fods f. eks. fra Råd­ huspladsen til Østerport. Stadig var der enkelte, der var »selvkørende«. Men at lade karlen spænde hesten for vognen og derpå rumle af gennem gaderne blev kun brugt, når afstandene eller vejret gjorde det nødvendigt. Så var der

81

6 B O R G E R I D E T G A M LE KØ BEN H A V N