BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

man overalt sænket lofter og opført træskillerum, der skjulte tomme hul­ rum. Ingen kendte disse mange hul­ rum i det store slot. Derfor var der ingen, der blev opskræmt af den til­ syneladende så uskyldige brand, der blev opdaget af en rengøringskone ved 16-tiden den 3. oktober 1884 i en garderobe under riddersalen. Da man på det tidspunkt troede, at ilden var begrænset til det rum, hvor den var opdaget, kunne ilden upåagtet bre­ de sig vidt og bredt og bryde frem mange andre steder. De indenbys brandstationer blev alarmeret og mødte med håndsprøj­ ter og mandskab fra Nikolaj Tårn, Store Kannikestræde, Gothersgade og Nyboder. Hver gang man troede, at ilden endelig var slukket dukkede flam­ mer op et nyt sted. Først nu sendte man bud efter brandvæsenets stolt­ hed, de tre dampsprøjter fra Go- thersgades brandstation. Efter man­ ge forhindringer nåede de frem - men da var det for sent. Den vældige brand tiltrak masser af tilskuere. Hele vejen rundt langs Slotsholmskanalen stod københavner­

ne hele aftenen og det meste af natten i tætte rækker og så slottet brænde ned. Det virkede menings­ løst at se en soldat løbe ned til hør­ kræmmeren på hjørnet af Admiral­ gade for at købe et par skæpper kul til dampsprøjterne, hvis brændsel var sluppet op. Samtidig med brandslukningsar­ bejdet foregik et enormt rednings­ arbejde. Det var klart for de fleste, at slottet var redningsløst fortabt. De mange uvurderlige kunstskatte herunder den kongelige malerisam­ ling - samt møbler, lysekroner og arkiver skulle derfor omgående red­ des, og her trådte soldater og o ffi­ cerer til. Slotskirken var stærkt truet, og en sprængkommando fik forbindelses­ bygningen til slottet sprængt i lu f­ ten, mens frivilligt mandskab, bl.a. studenter, dækkede tagene på Slots­ kirken og Thorvaldsens Museum med våde presenninger. Selv matroser fra den russiske kej­ sers skib, der var på besøg i Køben­ havn, deltog i redningsarbejdet. Ved denne lejlighed indså man, at

62