BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969
»finere« damer havde et væld af for skellige hatte at vælge imellem, fra solhatte, store som møllehjul til bit te små hatte, der virkede helt umoti verede på toppen af det store, op satte hår. Skulle man bruge briller, foretrak de fleste lorgnetten med næseklem me, den såkaldte »pincenez«, mens damer brugte stanglorgnet. Herrer nes lorgnet var forankret med et bånd, lagt om bag øret. Man kunne også nøjes med et brilleglas for det ene øje - en monokel. Festdragter har en tilbøjelighed til at videreføre tidligere tiders hver- dagstøj. Når en herre i vore dage til en særlig højtidelig lejlighed ifører sig kjole og hvidt, er »kjolen« et levn af den skødefrakke, man gik med al lerede før Napoleons dage. Og da mernes lange kjoler lader sig jo hel ler ikke udrydde, når det skal være det helt store skrud, selv om hver- dagskjolen er mere end lårkort. Otto Rung fortæller om sin mor i 1870’erne, at hun i lang kjole med slæb så ud, som voksede hun op af jorden fra rødder, gemt dybt nede under mulden.
vægge uden hovedbeklædning var næsten utænkeligt. Den jævne kvin de brugte et hovedtørklæde, mens
51
4 *
Made with FlippingBook