BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

kendte man ikke. En lang række bu­ tikker havde specialiseret sig i de enkelte varegrupper. Det første stor­ magasin kom i 1870, da de to forret- ningsmænd Th. Wessel og E. Vett flyttede til København og i det gamle Hotel du Nord på Kongens Nytorv åbnede Magasin du Nord. Det gamle system, der var ned­ arvet fra middelalderen, at enkelte varegrupper blev forhandlet fra be­ stemte gader eller pladser, kendes ikke længere. Men fra midten af for­ rige århundrede og helt op til 1917 havde dog en stor del af Københavns slagtere deres udsalg i »Maven« ved Nikolaj Tårn. Før den nuværende kirke blev op­ ført, lå der på tomten efter den gam­ le kirke en række slagteriudsalg i ensartede butikker, opført af støbe­ jern. Tegneren og forfatteren Robert Storm-Petersen færdedes her som dreng; han gik i byen for sin far, der var slagtermester. Hos Oste-Aagaard på Højbro Plads kom mange københavnere, som både kunne lide varerne og satte pris på den jævne og slagfærdige ostehandler.

Det fortælles, at han godt kunne miste tålmodigheden, hvis kunderne skulle smage på lidt for mange oste uden at kunne bestemme sig. Da en dame engang var ved at spise sig igennem et utal af smagsprøver, råb­ te han - ifølge vittighedsbladet Punch - til butiksdrengen: »Peter, stik hen til bageren efter et par rund­ stykker. Den dame vil spise sin fro­ kost her!« Torvehandelen var meget udbredt. På Amagertorv, Nytorv og Gammel­ torv, Højbro Plads og ved Gammel Strand var der hver dag livlig torve­ handel med fjerkræ, grønsager og fisk. Her gik fruerne på indkøb, ledsaget af deres tjenestepiger, som fik lov at slæbe varerne hjem. Gadesælgere, som man meget sjæl­ dent hører i vore dage, gav med de­ res sang et mærkbart bidrag til byens lyde i det gamle København. Rejer, muslinger, sild samt jordbær og sand til gulve og spyttebakker blev falbudt fra trækvogne i gaderne. Der var en bestemt melodi til hver vareart, så folk kunne på afstand høre, hvad der nu var til købs, længe før ordene kunne skelnes.

47

Made with