BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

havde også åbent om søndagen - bortset fra kirketiden om formid­ dagen. Også på kontorerne var arbejdsda­ gen lang. Fælles for butiks- og kon­ torfunktionærerne var den lange middagspause. Den var gerne på 2 timer, så de fleste kunne nå hjem og spise til middag. Så stod den varme mad på bordet, og der blev måske endda tid til et lille middagshvil bag­ efter, inden turen gik tilbage til kon­ toret eller butikken. Betegnelsen »middag« er i vore dage fulgt med det varme måltid, som de fleste først får ved 18-tiden. Hvad bestod middagsmaden af? Atter må det fastslås, at måltidets sammensætning svarede til familiens økonomiske situation. Kød var den­ gang som nu den dyreste del af føde­ varerne, og af grønsager holdt man sig til kartofler, gulerødder og kål. I digteren Vilhelm Bergsøes hjem i Nyhavn kender vi ugens middags- retter fra sønnen, Paul Bergsøes erindringer. Om søndagen flottede man sig med et stort stykke oksekød, som blev kogt i en gryde, således at søndags-

Familie samlet omkring tebordet med den store temaskine. A f »gulvet« kan man se, at fotografiet er optaget i fri luft, hvor belysningen var bedre. Foto fra omkring 1860. Det kgl. Biblioteks billedsamling. I vore dage har flere og flere virk­ somheder og kontorer lukket om lør­ dagen. De fleste butikker har stadig åbent i hvert fald til kl. 13 eller 14. I gamle dage var lørdagen de handlendes største dag. De ugeløn­ nede havde penge på lommen, og holdt man særligt længe åbent om lørdagen, kunne man regne med større omsætning. Mange handlende

41