BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969
udmærket fortsætte tankegangen. Mellemklassen var kort og godt den del af borgerskabet, der stod længere nede på den sociale rangstige, f.eks. laverelønnede tjenestemænd og funk tionærer - lad os kalde dem B 1? og butiksindehavere, ekspedienter og mindre håndværksmestre, B 2 -erne. Den egentlige underklasse - pro letariatet - som man sagde med et internationalt udtryk - var de lavest- lønnede i samfundet: håndværks svende og det stigende antal ufag lærte arbejdere. For en by som København blev det hurtigt mærkbart, at indbygger tilvæksten hovedsagelig skete ved til strømning af arbejdere, som den op voksende industri havde brug for. Der herskede fri konkurrence på arbejdsmarkedet. Tilstrømningen fra land til by bevirkede, at udbudet af arbejdskraft holdt trit med fabrik kernes efterspørgsel. Og da arbejder ne ikke var organiseret, måtte de, for overhovedet at eksistere, gå i arbejde for den løn, der blev tilbudt. Fabrikanter var heller ikke den gang idealister, som fastsatte ar bejdslønnen efter, hvor meget en fa-
Forskjel.
En Ba it (fra de indre Gemakker): Nielsen! Er der flere i Forgemakket? Niolseu: Ja — Deres Excellence I — Der or en Herre og en Person endnu.
Tegning fra »Punch« 1878.
milie kunne leve anstændigt for. Den hårde økonomiske lov gjaldt: Ar bejdskraft skal købes billigst muligt. Mente en arbejder, at den løn, der blev tilbudt, var for lav, kunne han bare gå - der var straks en anden, der mødte frem og tog arbejdet, hvad enten han var tilfreds med lønnen eller ej - han var nødt til det.
35
3 *
Made with FlippingBook