BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969
løvrigt havde man siden 1845 den store urforretning på hjørnet af Køb- magergade og Amagertorv. På grund af det store ur i et af vinduerne og den centrale beliggenhed, var Ranch’s Hjørne det sted, man aftalte at mø des »under uret«. Østergade var præget af mange elegante butikker. Hvor nu stor magasinet Illum ligger, lå en præg tig gård fra Christian IV ’s tid. I for rige århundrede rummede den en af Københavns kendte skoler: »Efter slægtsselskabets Skole«. Hvor Kristen Bernikows Gade munder ud i Bremerholm og danner en åbeQ plads, udgik dengang den snævre gyde Holmensgade, hvor en lang række lyssky beværtninger fand tes. Længere nede ad Østergade lå Svaneapoteket på samme sted som i dag, men hvor Ny Østergade findes, lå dengang et snævert, skummelt stræde, Reder Madsens Gang, lukket ud til det fine Østergade med en port. Fra Østergade kom man ud på Kongens Nytorv, som på en nutids københavner ville virke bart og tomt. Datidens beskedne færdsel kunne
ikke sætte liv på den store plads. »He sten« - Christian Y ’s rytterstatue - som i dag er næsten skjult bag ved en dobbelt række af træer, var den gang kun omkranset af få nyplante de træer. Hvor sporvognene i vore dage drejer ind foran Det kongelige Tea ter, lå indtil 1874 det gamle teater fra 1748. Bagved strakte sig den ka nal, der adskilte flådens værksteder på »Holmen« fra byen. Gaden langs kanalen hed ganske naturligt Hol mens Kanal; et navn, der er bevaret. Fulgte man den, kom man forbi Hol mens Kirke, over Holmens Bro ind på Christiansborg Slotsplads. Christiansborg var arkitekten C. F. Hansens slot i nyklassisk stil. Det brændte 1884 efter at have stået i mindre end 60 år. A f C. F. Hansens værk står endnu Slotskirken, som blev reddet under branden. Selv om København ophørte med at være fæstning i 1856, tog bebyg gelsen mellem voldene og søerne ikke rigtig fart, før selve volden for svandt. Østerbro, Nørrebro og Ve sterbro fik derimod et hurtigt op sving, fordi adgangen til og fra den
13
f
Made with FlippingBook