BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

optrådt og dramatiseret en lille no­ velle til den endnu så yndede folke­ komedie »Nøddebo Præstegård«. In­ gen vidste dengang, at den unge mand skulle blive Danmarks største skuespiller i vore dage. Det var Poul Reumert. I 1883 fik København et stort nyt teater. Det blev opført ud til Jern­ banegade og Halmtorvet, som senere blev til Rådhuspladsen. Teatret blev opkaldt efter Christian I X ’s datter, den russiske kejserinde Dagmar. Dagmarteatret havde sin glans­ periode i årene 1897-1909, da den glimrende skuespiller Martinius Niel­ sen var direktør for teatret. Nye stykker blev sat op med korte mel­ lemrum, og det københavnske publi­ kum var så begejstret, at Det kgl. Teater virkelig kunne mærke kon­ kurrencen. Desuden lønnede han sine skuespillere godt, og sikrede sig derved en udmærket stab, således at teatret kunne melde udsolgt så godt som hver aften. 1937 blev teatret revet ned, og en biograf i ejendom­ men Dagmarhus fører nu navnet videre. Dagmarteatrets bygherre var den

engang så kendte entreprenør Hans Hansen, der på grund af sit præste­ lige udseende, sort tøj med stort fuldskæg og sagtmodigt væsen, blev kaldt Hellig-Hansen. I begyndelsen af 1880’erne havde han opført det store forlystelses-eta­ blissement National, som ved sin indvielse bl.a. præsenterede noget helt nyt for de undrende københav­ nere: elektrisk lys fra en lyskaster i hjørnetårnet. Nationals store trækplaster i 1890’erne var revysangerinden Dag­ mar Hansen. Hun var køn, og med sin blanding af pikant dristighed og elskværdig borgerlighed opnåede hun en vældig popularitet. Biografer kom sent til Køben­ havn. Ganske vist havde Edison for længst opfundet kinematografen, men de færreste regnede dengang med, at der var nogen særlig frem­ tid i fremvisning af levende billeder. Hoffotograf Elfelt producerede den første spillefilm, » Henrettel­ sen« , i Danmark. Den varede tre minutter. Man så en »dødsdømt« blive ført gennem buegangen ved Christiansborg Slots ridebane på vej

120