BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

til på Det kgl. Teater. A f operaer opførte man Mozarts og Rossinis værker. I 1860’erne blev Gounods Faust en stor musikbegivenhed, og fra 1870’erne kom Richard Wagners operaer til København som noget helt nyt og spændende. Operaperso­ nalet var ikke stort og var delvis hentet fra skuespillernes rækker. De fleste af de mandlige operaroller blev tildelt Feter Schram. I 1893 de­ buterede Vilhelm Herold, og han blev straks københavnernes erklære­ de yndling. Hans tenorstemme hør­ tes gennem en lang årrække i Verdis og Puccinis operaer. Ballettens store navn i forrige år­ hundrede var August Bournonville. I 1848 havde han taget sin afsked som danser, men blev derefter bal­ lettens leder og instruktør indtil 1877. I sine unge år var han meget tyrannisk og var derved årsagen til at en ung balletdanserinde, Lucile Grahn, forlod Danmark og skabte sig en strålende karriere i udlandet. I sine ældre år var Bournonville den elskelige mester, om hvis dyg­ tighed og erfaring ingen tvivlede. Det er i øvrigt Bournonville, der har

skabt en række af de balletter, der endnu opføres, f.eks. Napoli og Livjcegerne på Amager. Det var de skiftende teaterchefers store hovedpine at få det kunstneri­ ske personale til at samarbejde. Syn­ tes en skuespillerinde f.eks., at der ikke var roller nok til hende, eller var hendes roller for små, skabte det en dyb utilfredshed og oprørstrang hos hende. I gamle dage kunne man sætte genstridige skuespillere i den særlige arrest for de »kgl. betjente« - det vi i dag kalder statstjenestemænd. Fængslet lå i en bygning i Vester Voldgade og blev kaldt Blåtårn. Det varede sjældent længe før fangen bøjede sig under disciplinen igen. Det kgl. Teater indtog førsteplad­ sen, og de andre teatre blev kaldt sekond-teatre. Blandt dem var der Casino fra 1847 og Folketeatret fra 1857. Som nogenlunde jævnbyrdige var der en stærk konkurrence mel­ lem dem. Det gjaldt om at komme først med de nye teaterstykker. Beg­ ge teatre opførte fortrinsvis folke­ komedier og operetter. Offenbachs operette Orfeus i Un­

118