BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

se, der står vor udenlandsk berømte orangutangl«. I Mit Livs Eventyr har H. C. Andersen selv skildret denne episode og tilføjer: » Det var raat - det var ondt - det naaede mit Hjerte - det glemmes ikke!«. Hos mange københavnske famili­ er var H. C. Andersen en kær og vel­ set gæst. Han læste gerne op, når han blev bedt om det, som regel af sine nyeste eventyr. Så samledes alle omkring ham, voksne og børn, mens han læste op. De fleste véd at hans eventyr, til­ ligemed deres ofte spændende og rørende handling, som tiltaler børn, indeholder tanker, som kun voksne forstår. Billedhuggeren A. V. Saabye hav­ de påtaget sig at gøre en skulptur med H. C. Andersen som oplæser. I et af Saabyes udkast må digteren have været fremstillet omtrent som nilguden, omgivet af børn. I et brev til vennen Jonas Collin skrev H. C. Andersen to måneder før sin død: »Saabye var igjen iaftes hos mig; det kogte i mit Blod, og jeg talte da klart og tydeligt ud af Posen, at In­ gen af Billedhuggerne kjendte til

mig. Intet i deres Udkast tydede paa, at de havde seet og kjendt det Cha- racteristiske hos mig, at jeg aldrig kunde læse for, naar Nogen sad bag ved mig eller tæt op ad til mig, min­ dre, naar jeg havde Børn paa Skødet og paa Ryggen eller unge Kjøben- havnere liggende heelt op ad mig, at det var en Talemaade at kalde mig »Børnenes Digter«, mit Maal var at være Digteren for alle Aldere, og at Børn ikke kunde repræsentere mig; det Naive var kun en enkelt Deel af Eventyret, Humoret var derimod Sal­ tet i dem, og at jeg i mit Skrivesprog byggede på Folkesproget, det var min Danskhed«. Den 12. juni 1875 forlod H. C. Andersen sit hjem i Nyhavn og flyt­ tede ud på Østerbro i villa »Rolig­ hed« hos sine nærmeste venner, fa­ milien Melchior. Som om han havde på fornemmelsen, at han aldrig mere kom tilbage, sagde han sine værelser op, før han rejste. Den 4. august døde H. C. Ander­ sen hos sine venner, i bogstaveligste forstand lige så hjemløs som han var ved sin ankomst 56 år tidligere til København.

116