BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

den, og siden kom turen til de øvrige porte. Det var som en flodbølge, da den overbefolkede hovedstad fik plads og ligefrem skyllede ud over

og Vesterbro, og når folk nødigt flyttede derud, skyldtes det den snævre og vanskelige adgang til byen gennem Østerport, Nørreport og V e­ sterport. I 1856 opgav man at bevare K ø ­ benhavn som fæstning. Det betød en vældig forandring. Ikke engang 4 måneder efter at beslutningen var ta­ get, var Nørreport jævnet med jor­

København bliver voksen

Vesterbrogade ved Tivoli. Husrækken i baggrunden vender ud til Rådhuspladsen - dengang Halm torvet. T rafikken er ef­ ter datidens forhold meget livlig. Illu­ streret Tidende 1886.

fulgte bredderne af Sortedams-, Peb­ linge- og Set. Jørgens Sø. Uden for demarkationslinien lå »Broerne«, d.v. s. Østerbro, Nørrebro

Hvordan så hovedstaden ud?

I Frederik VFs og Christian V IIFs tid var København endnu en fæst­ ning, som den havde været det i år­ hundreder. Omkring midten af 1800-tallet var befolkningstallet imidlertid blevet så stort, at der ikke var mere plads in­ den for voldene. Alle huse var byg­ get så højt, som man mente det mu­ ligt, og gårde og haver bagved var blevet bebygget så tæt, at der kun dårligt kunne trænge lys og luft ned til de underste etager. Når folk ikke flyttede ud lige på den anden side af voldene, var det, fordi byen som fæstning måtte have et åbent, ubebygget område uden for voldene, hvor fjenden ikke kunne finde dækning. Den linie inden for hvilken der ikke måtte bygges, blev kaldt demarkationslinien, j?g den