BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

/. F. Willumsens omstridte radering fra 1891. En senere tid har forstået at vur­ dere Willumsens kunst højere, end man gjorde dengang.

disse kunstnere var Johan Rohde, J. F. Willumsen og Vilhelm Ham­ mershøj. Blandt gruppens første lærere var den noget ældre Kristian Zahrtmann, der for øvrigt blev en af Den frie Udstillings ivrigste deltagere ved de årlige udstillinger. Mellem de 103 billeder, der var med på åbningsudstillingen, var en radering af Willumsen - en let teg­ net fremstilling af en gravid kvinde med et stiliseret kornaks ved siden. Folk var vildt forarget. Skulle det være kunst? Det kunne selv et barn lave. Men kunstneren tog det ganske roligt. Han havde tværs over sit værk skrevet sin program-erklæring på fransk. Oversat til dansk stod der: »Den gamle kunst har sit gamle sprog, som verden lidt efter lidt har Irert sig at forstå. En ny kunst har et nydannet sprog, som verden skal Irere, før den forstår det.«

Men det forstod københavnerne ikke! Havde man ikke råd til rigtige oliemalerier kunne man pynte op på væggene med raderinger eller lito­ grafier, gerne efter kendte, klassiske kunstværker. Det gjaldt den del af borgerskabet, som nok ville »være med«, men måtte være det billigst muligt. I arbejderhjemmene på Nør­ rebro og Vesterbro var der ikke me­ gen kunst på væggene. Arbejdsdagen var lang og lønnen ringe, og der var for de fleste derfor hverken kraft el­ ler penge tilovers til at engagere sig i kunst. Det var kun for de »fine«. Billedhuggerkunsten havde heller

112