BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

sig selv med bryggeriet Ny Carlsberg, opstod i 1884 en strid. Striden drejede sig om en af Ny Carlsbergs ølflaskeetiketter, der e f­ ter J. C. Jacobsens opfattelse lignede Gamle Carlsbergs' etiketter for me­ get. Han anlagde derfor retssag mod sin søn - og vandt den ved Højeste­ ret. En mere komisk affære optog se­ nere på året københavnerne. En ung student standsede midt på Østergade en af byens mest kendte forretnings- mænd, grosserer Augustin Gamél, og gav ham en lussing. Denne begiven­ hed, hvis baggrund helt fortabte sig i det uvisse, optog københavnerne så meget, at der udkom flere skillings­ viser om skandalen. En sådan begivenhed var naturlig­ vis for intet at regne mod den tidli­ gere omtalte katastrofe, der ramte København, da Christiansborg Slot brændte i oktober måned. Året efter, den 21. oktober 1885, blev københavnerne rystet af 2 revol­ verskud. Danmarks daværende stats­ minister, konseilspræsidenten /. B. S. Estrup havde, på trods af stor mod­ stand fra flertallet i folketinget, ført

endnu ligger ud til Rådhuspladsen, på hjørnet af Vesterbrogade og H. C. Andersens Boulevard. I vore dage huser den Industriforeningen, og bygningens midterparti mod Vester­ brogade er ombygget til biograftea­ tret Palladium. Den Nordiske Industri- og Kunst­ udstilling åbnedes under stor høj­ tidelighed af Christian IX , 13. juni 1872. Der var over 3.000 udstillere, ikke blot fra de nordiske lande, men også fra Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og England. På udstillingen vistes en lang ræk­ ke industriprodukter, samt tegninger og modeller af ingeniør- og byg­ ningsarbejder; desuden var udstillet en række kunstværker. Udstillingen havde åbent i godt 4 måneder, og blev besøgt af mere end en halv mil­ lion gæster. Københavnerne fik stadig nye be­ givenheder at tale om. Mellem to af landets førende industrifolk, brygge­ riet Gamle Carlsbergs grundlægger, /. C. Jacobsen og hans søn, Carl Ja­ cobsen, efter hvem bryggeriet iøvrigt var opkaldt, og som var begyndt for

104