BorgerIDetGamleKøbenhavn_1966

gangbro henover scenen og fulgte stykkerne fra denne særlige synsvin­ kel. Var dekorationens bagtæppe langt fremme mod tilskuerpladserne, kunne de hverken se eller høre noget; til gengæld bød mellemakten, når tæppet var nede, på en underhold­ ning, som tilskuerne i salen gik glip af. Så kunne de følge maskinfolkenes arbejde og se skuespillerne »falde ud af rollen« og slappe af for en stund, mens instruktøren løb omkring og gav besked om ting, der vedrørte fo­ restillingen. Disse tilskuerpladser blev forbudt, fordi de blev misbrugt. Højrøstede samtaler forstyrrede skuespillerne ne­ denunder, og da man ligefrem op­ levede, at æbleskrog og nøddeskaller havnede i hovedet på de optrædende, blev der sagt stop! Trods publikums beundring for skuespillerne blev det ikke anset for »fint« at være det. Nicolai P. N iel­ sen (1 7 9 5 -1 8 6 0 ) var oprindelig løjt­ nant i artilleriet, og da han forlod sin militære løbebane for at gå over i skuespillerfaget, forlangte hans tid­ ligere overordnede, at hans militære titel ikke måtte benyttes. En officer

måtte skam ikke figurere på en rolle­ liste! Dette besynderlige forhold fik en anden berømt skuespiller, J. C. R. Ryge (1 7 8 0 -1 8 4 2 ), også at mærke. Han afbrød en lovende karriere som læge efter at have opnået doktorgra­ den i medicin. Hans brændende kær­ lighed til teaterlivet tvang ham til at søge over i skuespillerfaget, trods modstand fra alle sider. Teaterdirekt- tionen ville nægte ham at bruge sin akademiske titel, men ved sin utro­ lige stædighed lykkedes det ham at få omstødt denne bestemmelse, og han blev overalt-også på plakaterne tituleret: Dr. Ryge. Som skuespiller var han højt værdsat, især for sine roller i Oehlenschlågers tragedier. Når københavnerne i gamle dage gik i teatret, var det ikke blot for at se det stykke, som var på plakaten, men også for at træffe venner og bekendte. Københavns befolkning var jo ikke så stor dengang, da man sag­ de, at »alle kendte hverandre«. På tilskuerpladserne var der derfor en stadig hilsen og nikken, hver gang man fik øje på et kendt ansigt. I vore dage dæmpes lyset i tii-

98