BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

96 Ferdinand Carl Goos, var en af vore ansete politikere og ju ri­ ster. Han beklædte eforatet, indtil han 1891 blev kultusm inister i Estrups kabinet. D et var ikke nogen let opgave, han fik at løse i de 16 aar, han ledede kollegiet. Næppe i nogen anden periode har kollegiets økonomi væ ret saa fortvivlet,1 og Goos m aatte gang paa gang staa i forskud for et ret betydeligt under­ skud paa dets regnskab. Saa meget mere fortjenstfuld t var det, at han formaaede trods de store vanskeligheder at gøre ophol­ det paa kollegiet saa behageligt, som det var, en opgave, der stillede store krav til omhu og arbejdskraft. Med langt større praktisk dygtighed end Hurtigkarl og Sibbern forstod han at skønne over, hvor der skulde spares, og hvortil pengene skulde gives ud for at komme alumnerne til gode i saa vid udstræk­ ning som muligt. Sin evne som adm inistrator viste han bl. a. ved sin stilling til det problem, der ned gennem kollegiets historie ofte har vist sig at være et af de vanskeligste at løse, nemlig portnertjenesten. Goos havde et k lart blik for, at det var af vital interesse for kollegiet at have gode portnere, og at dette kun kunde lade sig gøre, hvis tjenesteforholdene blev ordnet saaledes, at ikke blot alumnerne, men ogsaa portneren kunde være tje n t med dem. Han var klar over, at det under de daværende forhold, hvor kollegiets kasse og alumnerne uden hjælp m aatte bestride udgifterne til portnerløn, var vanskeligt at skaffe saa gode tjenesteforhold, at en dygtig og paalidelig mand kunde være tilfreds med dem. Han gjorde derfor, hvad han kunde, for at skaffe portneren smaa økonomiske fordele, og naar revisionen saa sig foranlediget til at gøre antegninger i regnskabet desangaaende, talte han portnerens sag med stor energi.2 Paa den anden side var han altid lydhør overfor alum­ nernes berettigede klager over portneren, selv om han gerne advarede mod ensidig fordømmelse. Goos’ personlige forhold til alumnerne var ikke præget af den umiddelbare hjertelighed som f. eks. Sibberns. D ette hæn­ ger naturligvis i nogen grad sammen med hans optagethed af de mange hverv, han beklædte, men har dog sikkert sin væ sent­ lige aarsag i den formelle korrekthed, der altid dikterede hans

i Se s. 68.

2 A nm . til regnsk. 1884.