BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

91

F. C. SIBBERN

dig optræden overfor den gamle tænker. Dog savnes der heller ikke vidnesbyrd om, at Sibbern ogsaa i sin alderdom havde beundrere b landt de unge, der bag den sære professor kunde se det levende, hjertevarme menneske, hos hvem aarene ikke havde kunnet sløve den troskab mod det følte kald, som er personlighedens storhed. Og ogsaa en anden form for tro ­ skab kendetegnede Sibbern op i hans alderdom. Faa har som Gabrielisbrevenes forfatter væ ret tro i det smaa. Denne uegen­ nyttige troskab i de daglige anliggende præger ogsaa Sibbern som Borchs kollegiums efor, og derved har han paa den smuk­ keste maade indskrevet sit navn i kollegiets historie. Den haarde og uforfærdede kamp, Sibbern førte for at faa skabt, hvad han selv ansaa for at være et holdbart grundlag for kollegiets økonomi, er om talt i det foregaaende kapitel.1 A t han led nederlag, og at hans synspunkter ikke alle var lige vel gennemtænkte, gør ikke hans holdning mindre smuk. Over­

1 Jfr. for d e t flg. s. 56 ff.