BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

16 mentet. Foruden Frue K irke og universitetsbygningen var tal­ rige af de omkringliggende bygninger gaaet op i luer, deriblandt Borchs kollegium. Kun langsomt rejste universitetskvarteret sig igen, i sit arkitektoniske anlæg væsentlig præget af C. F. Han­ sens stil. Ham var det, der havde tegnet den 1816 fuldførte Metropolitanskole og Frue Kirke, der var færdigbygget 1829 . Det blev imidlertid ikke C. F. Hansen, der kom til at levere tegningen til selve universitetsbygningen, men derimod den da­ værende stadsbygmester professor Peder Malling, som derved ogsaa kom til at sætte sit præg paa latinerkvarteret. Bygningen blev først indviet 13 . oktober 1836 , men allerede tidligere havde Malling ydet et bidrag til den lærde bydels genopbyggelse, mindre iøjnefaldende, men dog af stor betydning for den danske akademikerstand. I aaret 1825 kunde Borchs kollegium indvi sin tredie bygning, hvis tegning var leveret af Malling.1 A rbejdet paa at faa kollegiet genopført var begyndt i aaret 1822 , da den nyudnævnte efor F. T. Hurtigkarl gjorde sig stærke bestræbelser for at faa rejst en ny bygning. De langvarige for­ handlinger mellem Hurtigkarl og konsistorium, der gik forud for den nye bygnings opførelse, er udførligt skildret af Johannes Pedersen i Borchs kollegiums historie 1728 — 1823 .2 Det vil der­ for for disse forhandlingers vedkommende være tilstrækkeligt at henvise til Johannes Pedersens fremstilling. Her skal kun fremdrages enkelte ting deraf, som hører med til forudsætnin­ gerne for det emne, der skal behandles i det følgende: en skil­ dring af de ydre rammer, indenfor hvilke kollegielivet udfol­ dede sig i det 19 . aarhundrede. Da Hurtigkarl 24 . maj 1822 indsendte sin skrivelse til konsi­ storium, i hvilken han tog til orde for at faa kollegiet genop­ ført, var han øjensynlig fuldstændigsikker paa, at hans fore­ havende vilde krones med held. I alt fald var der alleredei det stille truffet forberedelser til bygningsarbejdet, og de første haandværkere havde været paa brandtomten. Den ældste haand- værkerregning, der findes i kollegiets arkiv, har følgende ordlyd:

i Chr. Elling: K øbenhavns U n iv ersite t og dets Bygm ester Peder Malling, Kbh. 1939. 2 S. 2 5 -3 1 .

Made with