BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

104

ske ikke bære Borchs navn, men Dana vil dog bevare det til evig tid. Hver gang hun hæd rer en af dem, der har haft bolig paa hans kollegium, vil Borchs navn straale side om side med hans. E fter denne officielle del af festen samledes man til et fest- maaltid, som Hurtigkarl havde foranstaltet paa egen bekost­ ning.1 Her blev afsunget flere sange. I en af disse, der er under­ skrevet N ,2 berømmes Valkendorfs og Elers’ kollegier for de store videnskabsdyrkere, der er udgaaet fra dem,

M e n d o g v il A p o llo sin y p p e r s te K ra n d s » B o rric h ii D o m u s« t ilk je n d e ; H e r H o lb e rg b e g y n d te sin B a n e , h v is G ia n d s E j s lu k k e s fø r D a g e n e s E n d e.

Det genoprettede kollegium havde store traditioner at føre videre. Under forhandlingerne i konsistorium om genopbyggel­ sen var kollegiet blevet om talt som »den fornemste og meest ansete b landt de større Universitetet tilhørende Stiftelser, som have de Studerendes Understøttelse og Videnskabelighedens Fremme til Formaal, saa at det med R ette blev agtet for en Hæder at være Alumnus i denne Stiftelse, fra hvilken mange af Fædrelandets bedste Embeds- og Videnskabsmænd ere ud- gangne.«3 Denne anskuelse næredes ikke blot af konsistorium, men det var et almindeligt ønske i den dannede almenhed, »at dette Collegium, hvor saamange af Danmarks dygtigste V iden­ skabsmænd havde i deres Ungdom tilbragt flere af de Aar, som pleie at være de meest afgjørende for Mandens Udvikling og fremtidige Virksomhed, maatte blive besat med Alumner, som kunde hævde denne Stiftelses gamle Ry.« 4 Det var derfor ikke blot friboligen og stipendiet og de dermed forbundne gode stu- dievilkaar, der lokkede ansøgerne til, men i mange tilfælde lige saa meget den hæder at kunne kalde sig alumne paa collegium 1 Biskop, Dr. theol. G. P. Brammers Ungdomsliv, fortalt af ham selv og efter hans Død udgivet af Johannes Kok, K b h . 1884, s. 1 7 1 . a A f t r y k t i Dagen 18 2 5 n r. 12 7 . 3 K o n sis t, k o p ib o g 28. ju n i 18 2 2 . 4 C . E . S c h a r lin g : O m rid s a f B is k o p Jø r g e n H jo r t L a u tru p ’s L e v n e t, s. 2 1. ( T r y k t som tillæ g til J . H . L a u tr u p : B e tra g tn in g e r o v e r E rin d rin g , G je n k je n d e ls e o g G je n fo r e n in g e fte r D ø d e n , K b h . 18 5 7 ).