BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

103

ført. Kollegiet sammenlignes her med et lys, Jehova tændte, men mørkets fyrste slyngede sit mordblus mod det, og det »nedsegned, qualt i Gruus«. Dog, paa Herrens bud tændtes lyset atter:

H e rre ! F a d e r! i D it N a v n S e e os h e r fo rs a m le t v æ re ! S a n d h e d s L y s til B rø d re s G a v n H e r la d sk in n e D ig til Æ r e ! A t v i see og p rise G u d , H am , fr a h v em v o r t L y s ra n d t ud.

D erefter besteg det tredie kollegiums første efor prof. jur. F. T. Hurtigkarl talerstolen og talte paa Latin. Idet han tog sit udgangspunkt i menneskers indbyrdes trang til hjælp, om­ talte han de velgerninger, som konger og private i tidernes løb havde vist universitetet, og dvælede især ved Borchs kollegium og dets skæbne. Han sluttede med at indvi bygningen, idet han udtalte de bedste ønsker for dets fremtid, og opfordrede alumnerne til at følge i deres navnkundige forgængeres spor. Der­ næst talte kollegiets inspektor magister N.B.Krarup, ligeledes paa Latin. Hans tale er bemærkelsesværdig paa grund af dens frem­ hævelse af kollegiesamlivets betydning. Om dette sagde han efter ko rt at have berø rt fordelene ved at være alumnus col- legii Medicei, at det var af overordentlig stor vigtighed, ikke blot med hensyn til lærdom, men ogsaa som en forberedelse til det følgende liv. In tetsteds var det lettere at knytte ven­ skabsforbindelser, og intetsteds var det mere fornødent end paa et kollegium. D et er et nyt syn paa kollegielivet, som ikke tidligere har kunnet spores paa Borchs kollegium, et syn, der i det 19. aarhundrede i stadig stigende grad kom til at præge livet i den tredie kollegiebygning. E fter derpaa at have prist Ole Borch og kollegiets velgørere gennem tiderne rettede han en tak til konsistorium og i særdeleshed til Hurtigkarl.1 Til slut fremførtes sidste del af Rahbeks kantate. Som i Engelstofts latinske disticha sammenlignes kollegiet her med fugl Phoenix. Den nu genfødte stiftelse maa efter stifterens øn­

1 Dansk Litteraturtidende 18 2 5 s. 37 7 f.