BorchsKollegiumshistorie_1825-1912

101

og ikke-akademikere dybest set er eet, er det danske folk. Det blev studenterne klart, at de som de intellektuelt overlegne havde en opgave at løse som folkets vejledere. Vi ser, hvor­ ledes studenterne lidt efter lidt kaster deres laugsmanerer bort og udvikler sig til en stand. Latineren træder fra sit studere­ kammer og de lærde folianter ud blandt folket. L idt sky er han i begyndelsen i det uvante miljø, men snart vokser hans sikkerhed, og han finder den form, hvori han kan tale tidens nye evangelier ind i folkets hjerte. Fra prædikestole forkynder han G rundtvigs lære, og fra højskolerne og de politiske taler­ stole uddeler han gavmildt frugterne fra det nye kundskabens træ. Hans stolthed er ikke længere den sorte kjole og Latinen, men den fane, han dristigt bærer frem, for at folket kan fylkes om den i tæ tte skarer. Bevidstheden om det store kald skabte en ny samfølelse blandt akademikerne. Man følte trang til at samles og drøfte de idéer, danske studenter havde gjort sig til talsmænd for, og man følte sig — ikke uden et vist sværmeri — som et broder­ skab af herrer i aandernes rige. Denne broderskabsfølelse fik sit stæ rkeste ud tryk gennem stiftelsen af Studenterforeningen 1820, men den ytrede sig ogsaa ellers overalt, hvor studenter samledes. Kendt er Regensens betydning for nationalliberalismen i dens kampaar, men en vis betydning havde ogsaa de andre kollegier — ikke m indst Borchs kollegium. Her træ ffer vi i det 19. aarhundrede repræ sentan ter for den kæmpende grundtvi­ gianisme, og politiske og skandinavistiske diskussioner har ofte opflammet sindene ved smaa sammenkomster paa værelserne. Men livet paa Borchs kollegium var ogsaa andet og mere end døgnets diskussioner. Studierne dyrkedes flittigt, og mange af Danmarks videnskabelige stormænd er gaaet ud fra kollegiet med et solidt fond af viden, resultatet af ihærdige studier under opholdet i den graa bygning. Og sidst, men ikke mindst, ud­ foldede der sig et kammeratligt samliv derinde, hvorfra mange har haft nogle af deres ungdoms bedste minder. Det skal i det følgende forsøges at give et billede af det liv, der levedes bag kollegiets mure i det 19. aarhundrede, dets hverdag og fester, dets alvor og skæmt.