BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

Frederik Theodor Hurtigkarl.

53

at Kali havde været professor i 50a a r1), og her hyldedes han fra mange sider bl. a. ogsaa af professor C. F. Degen , som havde været alumne i Kalis første efortid og nu priste ham i et græsk digt2). Æ ret og afholdt som tidens lærdeste mand levede han endnu i nogle aar; og da han sidst paa aaret 18 2 1 afgik ved døden, efterlod han sig kun en ringe del a f sin viden i sine bøger og en haandskriftsamling. Til Kalis efterfølger som efor valgte konsistorium den juri­ diske professor Frederik Theodor Hurtigkarl (f. 17 6 3 )3), der i aarene 178 7—91 havde været alumne paa Borchs kollegium og dér skrevet et par disputatser4) og givet sig en del af med manuduktion; fra 1798 havde han været professor og fra 1806 tillige inspektør ved kvæsturen. Det har utvivlsomt været af stor betydning for kollegiet, at det idisse aar, da bygningen blev genopført,har haft en praktisk jurist til at bestyre sit pengevæsen. Om byggeplanerne og hvorledes de blev gennem­ ført er der tidligere talt, saa det her ganske kan forbigaas. Hurtigkarl har æren for at have givet stødet til de forhand­ linger, der førte til genopbyggelsen, og det har sikkert været ham en stor glæde 1825 at kunne indvie det tredie kollegium. Hans egentlige efortid falder i det næste tidsrum og skal ikke omtales her; af lang varighed blev den ikke, da han allerede døde 1829. Han var ugift og testamenterede sin formue til legater for studenter5). — Der er nu saaledes givet en skildring af de mænd, der var det andet kollegiums styrere; vi vil derefter give en oversigt over p e n g e væ s e n e t i disse aar. Kollegiets samlede kapital udgjorde 1728 31,840 rdlr. 2 $ 4 li og var ved regnskabsaarets begyndelse 1729 vokset til 3 2 ,16 1 rdlr. 3 $ . Da alle udgifter ved bygningen var bestridt, x) Minerva 18 17 , s. 5 1 ff- °g J- Møller: Nyt theol. bibliothek X I, s. 57 ff- s) Digtet findes i J. K . Høsts søndagsblad 18 17 , nr. 20. 3) Jfr. Biograf, lex. 4) Dissert, qua pauca quædam juris mosaici argumenta cum legibus dan. norvegicis privatis conferuntur I— II. 1788— 89. — Disp. de servitutis, quæ apud majores nostros invaluit, indole 17 9 1. 5) Goos: Universitetets legater, s. 333 ff.