BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

Hans Peder Añchersen.

41

som den lærde og gudfrygtige mand. Han kaldes »vor Gama- liej» og karakteriseres som »oprigtig, from og rar« eller mere højtravende som »en pille i viisdoms høje tempel«. Som en lille prøve skal F . A. Seydlilz’s 1) citeres: »Saa skal vi da dig, vor Velynder, miste, E y Prøver mere paa din Ømhed see, Du, som en Fader dig mod os beviiste, Som kuns vor sande Beste fremmede; Dit Navn hos os udødelig skal være, Dit Rygte blomstre skal i ævig Ære«. Og Søren Wøldihe2), en søn af professor Marcus Wøldike, skrev: »Jeg kun hans (Anchersens) Død som han min Fader maa begræde, Da jeg i ham har mist en trofast Arve-Ven«. Men ikke nok med, at alumnerne udsendte disse vers; den 2. maj udsendte de en lang latinsk indbydelse til at komme og høre en tale, som Michael K jæ r 3) vilde holde til minde om Anchersen — paa kollegiets auditorium den 4. maj kl. 1 1 . Indbydelsen, der helt igennem er holdt i et meget svulstigt sprog, begynd-er saaledes: »Det sikreste ved menneskets lod er usikkerheden; neppe nok tilsmiler lykken de dødelige mildt og venligt, og alting synes at føje sig for dem, før mørke bekymringer straks indtager glædernes plads og tilslører livets lyse himmel. Herpaa har de mediceiske muser haft sørgelige beviser lige fra deres første barndom; med vemodig mine og stemte til sørgmodighed drager studenterne ind i* denne lærde bolig. Deres fader og velgører saa de nemlig bortrevet ved en altfor tidlig og begrædelig død, og menneskehedens højeste l) Richter: Dødsfald i Danmark 1761—91. (1907J. Fr. Aug. Seydlitz, re­ visor, d. 5 1 5 1789, 49 aar. Alumne 1760—65. 2) Richter: Dødsfald i Danm. 1761—91. S. Wøldike, stud. med., d. 2i/i I 77 °i aar. Alumne 1763—68. 3) M. Kjær , alumne 1763—68, senere sgpr. i Hillerød, d. 1786. Wibergs præstehistorie. — Nyerups lex.