BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

II. Kollegiets styrelse.

36

Derefter følger nogle vers om Grams store berømmelse, men i de sidste besynger digteren den afdøde som den gode og om­ sorgfulde efor for kollegiet:

Vi Borches Sønner skal som Fader dig begræde, Og i Erkiendtlighed dit Liig med Taarer væde; Hvad Godhed vi har nydt af dig, og udi sær Jeg, een og anden, skal erindres, hvor vi er. Den Adgang, du os gav til dig og dine Bøger, Vor Sorrig ved din Død saa meget meer forøger; Vi tacker for aldt got, det Vidnesbyrd du har: A t du i Borches Sted vor Pleye-Fader var.

Saa hviil udi din Roe, vor Euerget og Fader. (Vor Kierlig F rygt for dig ey andet Nafn tillader);

Vi dig erindre skal midt i din søde Roe, Saa længe Steene staaer af vort Collegio.

Om nogen latinsk tale paa kollegiets auditorium, som det senere fandt sted ved en efors død, høres der ikke denne gang.

Da der i marts 1748 blev sendt et cirkulære om blandt konsistoriums medlemmer for at faa en ny efor valgt for Borchs kollegium, foreslog prof. M. Woldike1), at Baron Holberg som den ældste i det filosofiske fakultet skulde paatage sig dette hverv; og Holberg gaar ind paa dette, idet han skriver: »Hvis de fleste vota falde paa mig til ephoriam collegii medicei, paa­ tager jeg mig den villigen«2). Ingen havde nogen indvending at gøre mod dette, men alle fandt det naturligt, at Holberg , som havde bedst tid, var kendt med at føreregnskab og des­ uden holdt fuldmægtig, blev efor. LudvigHolberg var den

J M. Wøldike (f. 1699, d .,1750 ) professor i theologi. Biograf, lex.

2) Acta

academica 174 5— 48.