BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

Caspar Bartholin.

33

haft dette hverv, mens andre mener, at det bør overdrages en theolog, da flertallet af alumnerne er theologer, og endeligt ønsker nogle, at det skal gaa paa omgang mellem fakulteterne. Men efterhaanden fæstner den opfattelse sig, at eforen bør vælges blandt de ældste medlemmer af konsistorium uden hen­ syn til, af hvilket fakultet han er. Og blandt dette tidsrums eforer finder vi ganske vist det filosofiske fakultet stærkest repræsenteret, men desuden én theologisk, to juridiske og én medicinsk professor. Disse eforer skal ganske kort omtales hver for sig. Som allerede næ vn t'b lev professor Caspar Bartholin1) (f. 1655, d. 1738) kollegiets efor efter Vinding og var det indtil sommeren 173 3. Bartholin oplevede saaledes i sit eforat kol­ legiets brand og genopbyggelse, og man kan formode, at det for en stor del skyldes ham, at den ny bygning saa hurtigt blev rejst. Der findes ellers intet vidnesbyrd om, at han 1 særlig grad har taget sig af kollegiet, og det er rimeligt, at denne af statssager stærkt optagne professor ikke har kunnet ofre megen tid paa Borchs kollegiums sager. Regnskaberne er ført omhyggeligt og nøjagtigt, men aabenbart ikke af ham selv. Da Bartholin saa 1 7 3 3 frasagde sig dette hverv, blev pro­ fessor Hans Gram'1) (f. 1685) kollegiets efor og var det indtil sin død 1748. Omhans store fortjenester som historiker skal der her ikke tales, lige saa lidt somder her kan gives en fremstilling af, hvordan hans liv i dethele formede sig. Da han blev efor, var han den kendte og agtede videnskabsmand, kgl historiograf med titel af justitsraad og blev 1746 etats­ r å d . Gram havde flere forudsætninger for at blive en god efor; som yngre havde han selv lært kollegielivet at kende, som alumne paa Elers kollegium»); han var jævn og venlig i sin omgang med mennesker, saa han sikkert har været af-

) J r- 1

i) j f r. H Olrik: Borchs kollegiums historie, s. 45 f.

3) R. R. Vestergaard: Elers kollegiums historie (1891), s. & - b 2 .

lex.