BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

I dansk ungdoms historie maa Borchs kollegium faa sit eget afsnit som det sted, hvor nu i de svundne 225 Aar c. 1000 af Danmarks studerende har haft bolig. Mange af vort lands betydelige mænd har her tilbragt nogle af deres ungdomsaar og haft stort udbytte af det samliv med jævnbyrdige, som der gives saa rig lejlighed til paa et kollegium. Her har tidens vekslende strømninger klart afspejlet sig, fordi den ungdom, som færdedes her, dels stod i pagt med det nye, der kom, og dels følte sig i bevidst opposition til det, men i hvert fald al­ tid med interesse tog de opdukkende spørgsmaal frem til drøf­ telse. Livet her har været præget af ungdommens munterhed, dens raske domme og dens drømme; men er der end ikke øvet mange storværker herinde, er der dog her for manges ved­ kommende givet en retning for ens udvikling og lagt et grund­ lag, som der i fremtiden er bygget videre paa; og aarene paa kollegiet har sikkert skaffet alle et fond af minder, som der atter og atter er vendt tilbage til med glæde. Der skulde nu i det følgende gives en fremstilling af kol­ legiets historie og det liv, som er levet indenfor dets mure i aarene fra det andet kollegiums indvielse til aar 1823, da for­ handlingerne om kollegiets genopførelse var ført til ende, og kongen havde approberet den plan, hvorefter kollegiet i de følgende aar genopbygtes.

Made with