BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

III Studenterliv og kollegieliv.

134

kun en sjælden gæst i kredsen herinde, men nogle gange kom den og havde døden i følge. Det var unge mænd, den bort­ rev, hvis livs spor snart blev slettet ud, hvis navne blev glemte af samtid og efterslægt. Lad mig nævne dem: F . P. Bøtt- cher , d. 1752 , P. Windelboe, d. 1755 , J . P. Sæby, d. 1760, F. C. Mannesen, d. 1 7 7 3 1), C. G. Heuermann , d. 17 9 1, og Chr. Friis Rottbøll, d. 1796. Og blandt dem kan nævnes een endnu, dog med den forskel, at han trods sin ungdom var vel­ kendt og endnu ikke er glemt i Danmark. Det var Frederik Christian Eilschow 2), som døde her paa kollegiet i oktober 1750. Kun 25 aar gammel havde han allerede skrevet en hel række skrifter og vakt en del opmærksomhed; hans stadige fremhævelse af modersmaalets ret overfor latinen og hans an­ greb paa latinskolernes daværende ordning skaffede ham mange modstandere. 1747 kom han herind paa kollegiet og udsendte samme aar sin disputats om danske ord, som kunde afløse brugelige latinske. Den førte ham ind i en stor strid; hans indlæg er friske og »en galop«, som han siger, og paa et efter den tid sjældent rent dansk. Mange ord, som han har dannet, er gaaet over i vort sp rog3). — Atter og atter tog han til orde for at hævde filosofiens betydning, og det bedst kendte af hans skrifter nu er vel »Filosofiske breve« fra 1748. Men, som det blev sagt efter hans død, »saa stort et forraad, som han besad i naturens rige gaver, saa stor en mangel havde han til deels i lykkens gode ting«4); hans evner fandt ikke den fortjente paaskønnelse, og han maatte kæmpe sig igennem paa forskellig vis. Eftertiden paastod, at næringssorger og de mange misundere, han efterhaanden fik, fremskyndede hans død5); nok er det, i oktober 1750 blev der brat gjort ende paa alle de forhaabninger, der var knyttet til denne unge mand.

*) Regnskab 1772— 73.

2) Jfr. Biograf, lex.

3) E.s modstandere var

især P. C. Stenersen, 0 . Stokjieth Pihi og Jacob Høyer.

4) Kjøbenhavnske

ny tidender om lærde sager, 1750, nr. 44.

5) Philomusus: Om stiftelser,

s. 117, og Iris 1792, I, 293 anm.