BorchsKollegiumshistorie_1728-1823
T . Badens disputats 1785.
1 2 5
somhed1), Aaret i forvejen var den unge professorsøn blevet alumne her paa kollegiet; hans ungdom og det, at hans fa’r var professor, bevirkede, at de øvrige borchianere saa skævt til hans udnævnelse og sikkert har ladet ham høre, at gode for bindelser her i landet gjaldt mere end flid og begavelse. Da han i juni 1785 skulde disputere, var han klar over, at en del af hans medalumner ved denne lejlighed vilde falde over ham »ut canes latratantes«; eforen, professor Kratzenstein, var den das? forhindret i at være til stede, men præses’ fa’r, professor o Baden , indfandt s ig 2). Opponenternes taler ‘ lod tydeligt nok deres personlige uvilje skinne igennem, og de veg ikke tilbage for at bruge »de uhøfligste grovheder og stiklerier endog mod consistorium«3). Allerede dette, skulde man synes, kunde væie grund nok til at skride ind; men det var sikkert ikke ualminde ligt, at det ved disputatserne kom til ligefrem skænderi om alt muligt andet end disputatsens emne. Først den fjerde opponent, L. Bynch , der her for første gang skulde optræde ved en saadan lejlighed, forargede den tilstedeværende professor i den grad, at det aldeles uhørte skete, at en professor blandede sig i en studenterdisputation. Bynch paastod nemlig i sit indlæg, at T. Baden ikke selv havde skrevet den afhandling, han nu for svarede, »fordi han ey nogen tiid havde seet hos ham penn, blæk og papir«; om dette fra Bynchs side har væiet »argu menta lusoria«, som Kratzenstein hævder4), kan nu ikke af gøres, men sikkert er det, at professor Baden ikke opfattede dem som spøg. Han mente sig herved sigtet for at have skrevet sin søns disputats og afviste skarpt en saadan beskyldning. Sandsynligvis er bølgerne efter dette optrin gaaet meget højt, og stormen lagde sig ikke med disputatsens slutning. Næste dags formiddag henvender professoren sig til kollegiets efor og udbeder sig nogle af opponenternes indlæg for paa grundlag af dem at forme en klage over alumnerne og derefter give konsi x) Den hed: De iis, quæ in dijudicandis stoicorum præceptis de honesto atque indolentia cavenda videntur. 2) Kraizenstein i cirkulære 7/t i 7 § 5 - 3) Btigge i nævnte cirkulære. 4) Nævnte cirkulære.
Made with FlippingBook