BorchsKollegiumshistorie_1728-1823

Studenternes kaar.

ode spiller i samfundslivet. »De sorte«, som de a f og til kald ­ tes, var kun lidet agtede i den jævne befolkning, selv om der kan være tilfæ lde, hvor borgernes sympati for dem lægger sig for dagen. Mange studenter var try k k e t a f fattigdom , deres klæder var luvslidte, og de maatte til dels leve a f borgernes naade som lærere for deres børn. O g det var en ussel beta­ ling, disse lærere maatte nøjes med; man bød dem at under­ vise 3— 4 børn 5— 6 tim e r dagligt for kosten og «lidt til nyt- aar«, eller gav dem 2 ji i timen, mens »en haarskærer« kunde tjene 24 ji i et k v a rte r1). — 1736 hørte spisningen paa kom ­ munitetet op, og kommunitetsalumnerne fik i stedet 4 $ ugent­ lig i kostpenge; det var et meget ringe vederlag for de to daglige maaltider, hvori denne understøttelse tid ligere bestod. Under saadanne forhold er det k la rt, at mange unge stu­ denter fra uformuende hjem maatte døje en del savn herinde de første aar. — Studenternes deltagelse i kampene mod eng­ lænderne i begyndelsen a f det 19. aarhundrede øgede deres anseelse i høj grad, saa borgerne i disse aar nærmest gjorde stads af dem. — Uden videre kan de alm indelige studenterkaar ikkeover­ føres paa borchianerne; flere a f dem va r, sam tidigt med, at de havde kollegiet, kommunitetsalumner, og nød saaledes efter tidens forhold rigelig understøttelse, og mange a f dem, der havde taget embedseksamen, blev dekaner ved kommunitetet, og skulde lede de latinske øvelser ved de forskellige »borde«; og selv om den løn, de fik for det, kun var ringe, var det dog attraaede stillinger, og fra 1759 fik disse dekaner paalagt som p lig t at holde forelæsninger mod rimelig b e ta lin g 2). Nogen indtægt skaffede det dem ogsaa, selv om det kun er et

*) Gregers Peersens svar paa det spørgsmaal: Hvi studiosi ere saa ringe agtede i Kjøbenhavn. Jfr. Reinhardt: Kommunitetet og Regentsen, s. 254, og P. N. Thorups levnet, s. 19. 2) Reinhardt: Kommunitetet og Regentsen, s. 201 og 281 f.