BogenomKøbenhavnerne_1936-37

95 spekulant i stor Stil efter Bombardementet i 1807, men kun af Filantropi, og berømmes for sit Borgersind. Han satte herved sin Formue overstyr og døde 1823. Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel, f. 1731, var Søn af Vinhandler Michael Fabritius, f. 1697; han arvede Faderens store Handelshus, blev Hoved­ participant i Asiatisk Kompagni, byggede Enrum i Vedbæk og var Kunstmæcen i stor Stil. Ligeledes opførte han Alexandria i Vedbæk, nu Miramare (hvor Fo r­ fatteren af disse Linier tilbragte sine Barndomsaar, da hans Fader havde købt og ombygget Alexandria). Fabritius døde 1805. Nær knyttet til Fabritius var Slægten Iselin, hvis første Mand i København var Bernhard Iselin, f. 1715 i Briigge, Søn af en Gæstgiver. Han traadte i 1740 ind i Firmaet Fabritius, blev en betydelig Industrimand, interesseret i Jernværker i Norge og Klædefabriker

i Danmark. 1769 blev han Baron og erhvervede stort Jordegods ved Vordingborg, Bosenfeldt, Iselingen o. fl. I København ejede han Lystgaard i Bosenvænget. Hans Enke, en Datter af Fabri­ tius, blev gift med den kendte Johan Frederik Classen. Han døde allerede 1781. Classen tilhører en noget tidligere Periode lige­ som Iselin. Hans Virksomhed falder udenfor København særlig i Frederiksværk og paa Corse- litze. Han var født 1725, hans Fader var Orga­ nist, selv blev han en af det danske Samfunds ledende Mænd og Stifter af det Clasenske Fidei- commis. Han døde 1792. Af andre Navne fra Tiden kan vi nævne Agent Zinn, d. 1811, H. B. Saaby, d. 1816, Jens Harboe, d. 1824, der var Formænd for de 32 Mænd.

Det lader sig ikke gøre paa disse faa Sider at gennemgaa den blomstrende Handels, Skibsfarts og Industris Mænd, men det Borgerskab, der den Gang præ­ gede København, vedblev at præge Byen, til Udviklingen efter 1888 slettede de store gamle Navne ud. Vi nævner Navne paa Slægter som Collstrup, Andreas Buntzen, Mariboe, Hemmert, Bomeis, Kirketerp, Suhr og Søn, Ter Boch, Tver- moes, Tøger From , Jørgen Bech, Harboe, Bankdirektør Lars Larsen og kunde fortsætte Bækken med mange flere. Ved Aarhundredskiftet ejede 25 københavnske Storkøbmænd med Asiatisk i Kompagni og dets Mænd i Spidsen 180 Skibe. De prægede Hovedstadens Liv, de beboede dens Palæer og skabte ny Indtægt for dens Borgere. Ved 1800 var København indenfor Voldene en blomstrende Handelsstad med 100,000 Indbyggere — den næste i Rækken, Altona, havde kun 23,000 og Odense kun 6000. Norges største By, Christiania, havde 9000 Indb. og Stockholm 76,000. Byen var brændt 1795, men hurtigt opbygget, dens Areal var ikke udvidet; udenfor Voldene laa Fæstningsterrænet og Demarkationslinien, der ikke maatte bebygges; faktisk var Arealet det samme som paa Christian d. V s Tid, men Indbyggerne var nu overvejende gode danske, og København var et nordisk Centrum i Verdenshandelen. I Krigstiden kom saa Kapertiden, da Fiskekæl­ linger spiste paa Sølv og København blev en Sørøverby, som Dynkerken i det 17. Aarhundrede!