BogenomKøbenhavnerne_1936-37

81 her Omtalen af Centraladministrationen, der vil have givet det Indtryk, at den københavnske Overklasse udelukkende bestod af Embedsmænd i Hoffets Nær­ hed, der dannedes en ny Hof-Embeds-Adel med et Rangvæsen, der optog mindst ligesaa meget af deres Tid som Embedsforretninger. Vist var København under Enevælden en fornem By. Kontorstolene var i forgyldt Rokoko med Silke­ damask for Bagen!

II. MAGISTRATEN OG BORGERNE

Vi har set Københavns Borgere rejse sig under Grevefejden for at kæmpe for Stadens Frihed, og vi har set, hvorledes Johan Rantzaus Landsknægte tvang dem til Underkastelse og en klog Fyrste lagde dem under de Baand, der senere skulde binde hans Efterfølgeres Hænder, under Rigsraadets Adel. Vi har set, hvorledes København blev et Hjemsted for sorte Højlærde og lutherske Præster, hvorledes en folkelig Konge samlede Byens Handelsstand og byggede en ny By op, der sty­ redes af lærde og Købmænd, men stadig under Rigsraadets Baand. Og vi har endelig set, hvorledes Borgerskabet, da Fjenden stod om Staden, samlede sig om Kongen og ved hans og hans Soldaters og Forbundsfællers Hjælp afslog Stormen for at modtage Fribrev som privilegeret selvstyret Stad. Men ogsaa her gled Sej­ ren Borgerskabet af Hænde. Man krummede Ryg for en Enevoldskonge af Guds Naade, man aabnede Portene for en ny Hærskare af Tyskere og en ynkelig Skin- Magistrat sled i henimod to Hundrede Aar Hoffets Forgaard allerunderdanigst ventende paa allernaadigste Befalinger. Ikke en selvstændig Mand har Borger­ skabet at opvise fra det Øjeblik, da Hans Nansen blev Kongetjener og Thuresen kongelig Oberst. I Hundrede Aar mærkede man intet til Borgerne i Landets Hi­ storie, under Struenses korte Periode oversvømmedes Staden af sjofle Skand­ skrifter, og enkelte Pøbeloptøjer varslede om, at der var skjulte Kræfter i Gæ- ling, saa sank man atter sammen under en landsfaderlig Enevælde med engelsk Bombardement og Landets Bankerot, indtil det var gaaet op for de Styrende, at Enevældens Tid var omme og en fredelig Procession af Kongen fik det Svar: »Børn det er allerede sket«. Her begynder for København en ny Tid, en straalende Opdrift, der i vore Dage har gjort vor By til en Verdensstad, men i den Tid, vi nu skal behandle, hai vor gamle By saare lidt at prale med. J a i de første Hundrede Aar var ikke en Gang de Højlærde straalende, vi kender denne Samling fra Holbergs Peder Paars. Vi skal helt op til Slutningen af Aarhundredet, før vi træffer Kunst og \ idenskab, der blomstrer op, men Retfærdighed byder at indrømme, at »Nor­ dens Athen« blev skabt af Københavnere i den første Halvdel af det 19. Aarhun- diede, Byens Opdrift til Storstad aabnedes af en Kunstens og Literaturens »Guld­ alder«. Og ogsaa der varede det et Hundrede Aar, før den kom. Enevældens Køben­ havn var tom og arm. Vi kan give en overfladisk Skildring af Tilstande, men af Navne er der kun faa at nævne i det borgerlige Kontor. Vi har tidligere omtalt den Alliance i Ægteskab, der blev indgaaet mellem de Højlærde og Byens Storkøbmænd i Borgerraadet i Christian den IV’s Regerings- Bogen om Københavnerne.