BogenomKøbenhavnerne_1936-37

64 Derimod er det afgjort, at Adelsgaardene i København forsvandt efterhaan- den, de blev solgte til københavnske Borgere eller erhvervet af Staten og Sta­ den, deres Haver blev bebyggede, og i det 18. Aarhundrede frem staar saa Ilof- adlens Palæer i Slottets Naboskab og paa Kongens Nytorv. Endnu saa sent som i 1675 nævnes dog Gaarde, der tilhører den gamle Adel. Bjelke i Vingaards- stræde, Rosenkrantz Amagertorv og Østergade, Skeel Amagertorv og Købmager- gade, Juel Købmagergade og Kongens Nytorv, Trolle Pilestræde, Rodsten Strand­ stræde, Gersdorff Grønnegade og Krabbe Kongens Nytorv. Men ved Aarhun- dredets Udgang er de fleste forsvundne. Christian V efter Griffenfelds Fald og Frederik IV var opfyldt af Mistillid og Uvillie til den gamle danske Adel. Under de første Enevoldskonger havde

den tabt politisk Betydning, fremragende Slæg­ ter som Gøyerne, Parsbergerne, Pogwischerne, Marsvinerne var uddøde, Troller, Gyldenstjemei, Walkendorfer, Rammel o. fl. var med Skaane ble­ vet svenske. Det tyskprægede Hof indkaldte udenlandske Slægter, dels adelige som Schack, Arenstorff, Moltke, Bernstorff, dels borgerlige, se­ nere adlede som Holstein, Schulin og Schimmel- mann. Holstenerne Ahlefeldt og Reventlow blev danske, og i Aarhundredernes Løb adledes en Række borgerlige Embedsmænd og Officerer, ind­ til man ved 1800 ophørte at sætte Pris paa denne kongelige Naadeakt. I vor følgende Oversigt op­ hører vi med at behandle Adlen som en særlig Kreds af Københavnere. Yi har tidligere nævnt en Række Borgerslæg­

ter, der fremtræder midt i Aarhundredet. De kendteste Navne udenfor de lær­ des Kreds er Hans Nansen, Hans Svane, Stadsoberst Thuresen, Henrik Muller og Borgmester Mikkelsen. I Ulfeldts Historie spiller Lægen Otto Sperling en vis Rolle, han var Læge hos Christian IV nær knyttet til Ulfeldts Hus, og efter den­ nes Fald blev han ved Svig fanget i Hamborg og døde i Blaataarn. Og saa den tyske Præst Magister Simon Hennings ved St. Petri var indblandet i Ulfeldts Proces. Af den københavnske Lægestand har vi tidligere omtalt fleie kendte Lægei. Stadsfysikus blev 1639 fornævnte Otto Sperling, der virkede til 1644. Han kom op -at skændes med Borgmester Johan Mikkelsen om et af de sædvanlige Rang- spørgsmaal ved et Bryllup. Senere fungerede Simon Pauli og i 1668 Gaspar Køli- chen. Af Læger i Samtiden nævnes Christian IV’s Livlæge Jakob Fabritius og Jens Foss, senere Assessor i Højesteret. Kølichen døde i 1687. Af Videnskabsmænd og Literater udover den foran anførte kan nævnes Hi­ storieskriveren Vitus Bering (1617—75), f. i Viborg, der har skildret Belejringen og udgivet en F lo ra Danica. Desuden Danmarks første Journalist Anders Chri­ stensen Bording (1619—77), f. i Ribe, der i den danske Mercurius fra 1666 ud­ giver en versificeret Avis. Den elegante Alkymist og Læge Borri stod i Yndest hos Frederik III i dennes sidste Aar, men forlod Staden efter hans Død. Peder Han­ sen Resen, der før er nævnt (1625-1688) var Retslærd og skred desuden Frede-