BogenomKøbenhavnerne_1936-37

49 døde af Sorg. Og den Plads, han havde indtaget, blev fem Aar senere besat med Korfitz Ulfeldt, der 1642 blev Rigshovmester. Denne mærkelige og betydelige Mand, der efter en lang og god Tjeneste af generel Parese dreves ud i Galskab og herved forspildte al Hæder og fik Fo r­ rædernavn, blev i ti Aar den ledende i Riget og i andre ti dets bitreste Modstan­ der. Han præger de sidste Aar af Christian den IV’s Regeringstid og blev tillige den ledende i København. Vi skal nn kaste et Rlik paa de adelige Slægters Forhold tilKøbenhavn i Christian den IV’s Tid. København var Regeringens Sæde, og detunderstreges ideligt særlig under Kongens Fraværelser, at Rigsraader skal blive i København og føre Regeringen. Herredagene holdtes normalt aarligt i København, det er

Rigets Højesteret. Her laa Kancelliet, hvis Em- bedsmænd var adelige, her holdtes Hoffet med dets adelige Presonale, og her var Flaaden og Hærens Administration. Af Rigsembedsmændene saaledes den førnævnte Walkendorf til 1601, Frantz Rantzau til 1632 og Korfitz Ulfeldt fra 1642. Kongens Kansler, Kristen Friis til Borreby 1596—1616, Kristen Friis til Borreby 1616—39 og Kristen Thomesen Sehested fra 1640.

løvrigt er det Tegn paa den Enevoldstanke, der behersker Fyrsterne i det 17. Aarhundrede og overalt gennemføres udenfor England og til­ dels Sverrig, at Rigsraadet indskrænkes, fra 22 blev det efterhaanden kun 9 Medlemmer. Men da saa Kongen kom i Pengenød og skød Ansvaret for de uheldige Forhold over paa Rigsraadet, blev det igen fuldtalligt og samtidig begyndte Adelsmøder og Stænderforsamlinger af alle Rigets Stænder at blive almindelige. Rigens Kanslere var særlig knyttede til Retsvæsnet, de opholdt sig ikke til Stadighed i København. Kristen Tomesen Sehested beklædte Posten fra 1630 —40, Jnst Høg fra 1640—46 og Kristoffer Urne fra 1646. Om Statholderne er foran talt. Rigs-Admiralerne maatte opholde sig ved Holmen, og af dem kan nævnes Klavs Daa 1630—41, Jørgen Vind 1641—44 og Ove Gjedde fra 1645. De havde alle Gaarde i København. Ove Gjeddes i Kannikestræde bærer endnu hans Navn. Marskerne var efter Peder Munk til 1608 hurtigt skiftende, Kongen vilde være sin egen Krigsherre, og først med Jørgen Urne (1632—42) fik Riget en Marsk, der virkede i en længere Aarrække, han afløstes af Anders Bilde, der er Marsk, til han i 1658 faldt ved Nederlaget i Fredericia. Den store Kreds af adelige Kancelliherrer, mest ganske unge, havde i kortere eller længere Tid Ophold i København. Og iøvrigt hører vi idelig om Slagsmaal o. lgn., hvor Statholderen og Byfogden beklager ikke at kunne begynde Retsfor­ følgning før efter kongelig Ordre, da de paagældende er adelige Junkere eller Adels-Drenge d. v. s. Tjenere. De adelige Gaarde laa dels i det gamle Klosterkvarter ved Graabrødretorv, hvor Ulfeldt havde en pragtfuld Bolig, i Løvstræde og paa Købmagergade og Bogen om Københavnerne. 4