BogenomKøbenhavnerne_1936-37

41 ler, paa Stejle 1 Daler mer, partere 4 Daler ekstra, radbrække 4 Daler. En Tyv at hænge 2 Daler, en Troldkvinde at brænde 4 Daler, for Tortur 3 Mk. Kagstryge og følge af By og ført til alle Porte 3 Mk. For en »Haarhore« Lokkerne at af­ skære og udlede af Byen og til alle tre Porte, som ingen anden Straf finger, 2 Mk. De fleste Skarprettere var Tyskere, og næppe nogen Stad i Europa har givet dem mindre at bestille end København. I en senere Periode nævner vi nogle Tal. Om Handel, Haandværk o. lgn. kan vi altsaa ikke berette særskilt i denne Periode. De første fyldige Oplysninger om disse Emner kommer med det 17. Aarhundrede. Under Frederik den II skete der ingen større Ændringer i Borgernes Or­ ganisation og Livsvilkaar. De havde Fred, men maatte punge ud til Syvaars- krigen. Efter dens Afslutning i 1670 oprandt der en Opgangstid for Staden, der paa dette Tidspunkt var udpræget dansk i Modsætning til det stærkt forty­ skede Hof. Af Borgmesterene kan nævnes Mikkel Skriver (1558—61), han var Byfoged og drev Handel paa Holland og Norge. Han kom i Klammeri med nogle Adelige, bl. a. Hartvig Bille, blev afskediget og maatte forlade Landet. Det var under Peder Oxes Udlændighed, han beskyldtes for at staa i Forbindelse med denne, blev fængslet i Lübeck og henrettet ved Galgen udenfor København. Men allige­ vel er han fra alle Sider omtalt som en verdslig forfaren og velagtet Mand. Hans Skæbne er enestaaende blandt Københavns Borgmestre. Marcus Hess (1565—89) var en af de mest ansete og driftige Købmænd i København. Han drev Hestehandel i stor Stil, forstrakte Kongen med store Summer under Syv- aarskrigen og holdt en hel Handelsflaade med Eneret paa Island og tillige Han­ del paa Østersøen. Det var ham, der var med til at standse de svenske Gesand­ ter ved Vesterport, før Krigen udbrød. Krigen undergavede hans økonomi­ ske Stilling, men Kongens Naade beholdt han (Kongen beholdt rimeligvis hans Penge). Han døde i Armod, ruineret af sin russiske Handel. Hans Broder An­ ders drev stor Handel paa Norge, Holland og Spanien. Han døde 1602. Af andre store Købmænd, der blev Borgmester, kan nævnes Knud Pedersen Skriver (1657—69), ogsaa han maatte betale sin offentlige Virksomhed med sin Formue, Jørgen Pedersen (1569—80) gik det nogenlunde ligedan, og Jacob Sø­ rensen Skriver (1572—90) er bekendt ved, at hans Hustru Margrete blev ankla­ get for at have været blandt de 3 Troldkvinder, der vitterlig var Skyld i den Storm, der overgik Prinsesse Anna paa hendes Brudefærd til Skotland i 1589. Hun blev brændt og Jacob blev afskediget og gik fallit. Trolddom kunde ikke taales dengang! Mere heldig var Simon Surbæk (1579—83), islandsk Købmand og vel- staaende. Han var Kirkeværge for vor Frue Kirke. Hans Søn blev siden Borg­ mester og hans Datter gift med den kendte Mikkel Vibe, der under Christian den IV spiller en Hovedrolle i Byen. Af Baadmændene er Johan v. Geldern (1570—82) kendt som Købmand, og Hans v. Morsen som Gæstgiver i det lybske Herberge paa Amagertorv. De sy­ nes at have været de to eneste ikke dansk fødte. En Del Baadmænd blev se­ nere Borgmestre. Af Københavns Kæmnere nævnes i denne Periode: Søren Flue, Erik Klem