BogenomKøbenhavnerne_1936-37

32 nye Lære, efter at han i Rom havde set Clemens den VIFs Hof paa nært Hold og opgivet Planer om at blive Gejstlig. Han var hele sit Liv Ungkarl og hørte i sin Alderdom til den Kreds, der med Anders Sørensen Yedel og Arild Huitfeldt indsamlede Stoffet til den første Danmarkshistorie. Han døde først i 1570, og han leder den indre og ydre Politik i Frederik d. I l s l id som i Christian d. III s. Om Christian den III samledes en Række Adelsmænd, der hører til de smuk­ keste Personligheder dansk Adel har frembragt. Mænd som Niels Kaas, Herluf Trolle, Mogens Gyldenstjerne, Peder Skram, de to Brødre Holger og Jørgen Rosenkrantz, Sten Rosensparre o. il. Christian den III opbyggede Kongefløjen paa Københavns Slot og satte Spir paa Blaataarn, men det var kun et af de mange Kongeslotte i Landet, og blandt disse var Koldinghus Kongens Yndlingsslot, hvor han ogsaa 1559 lukkede sine Øjne og hans Dronning Dorothea, den ypperste Repræsentant for den lutherske Renæssance, sad som Enke til 1571. Mellem Dronning Dorothea og Johan Friis var stille Fejde, den inkarnerede Ungkarl afskyede Skørteregimente, og Dronning Dorothea greb særlig i Kon­ gens sidste Aar ofte ind i Regeringen. Det er muligt, at hun vilde være blevet en bedre Regent end hendes Søn Frederik d. II var i sine første tyve Aars Re­ gering. Hendes Breve til Sønnen hører til vor Brevliteraturs Perler. Blot vi havde haft hans. Men som det altid gaar, Mænd læser Breve ubevægede og gem­ mer dem, Kvinder læser, græder og brænder Brevene. Under Christian den III prægede Adlen udover de store Herredage og Hof- fets yderst faa Fester ikke Staden. De sad paa deres Gaarde eller deres Lens Borge. Deres Gaarde i København stod største Delen af Aaret tomme og kun Hoffets og Kancelliets Personale samt de første Rigsembedsmænd opholdt sig nogenlunde konstant i Hovedstaden. Byen var præget af Universitetet og de rige Borgere, og i denne Periode skab­ tes en kultiveret højere Borgerstand, der efterhaanden som Tiden gik maatte føle det urimelige i Adlens Særstilling. De tre Stænder, Adel, Borger og højlærd Stand lagde i denne Periode Grunden til den Konflikt, som afgjordes i 1660, men som ganske vist udslettede Forskellen saaledes, at der blev to Grupper: Hoffet med dets Hoffolk, Embedsmænd og Militære modstillet Stadens Lærde og Erhvervenes Borgerskab. Men det er naturligt at tage Christian den IIF s og Frederik den II’s Periode under et. Hoffet og Statens Styrelse var endnu adskilt fra Byens, Universitetet stod i nøje Forbindelse med Kongemagten, og i det følgende vil vi nævne de enkelte Adelsmænd, der fik Betydning for Staden, medens vi forbigaar Krigerne og Lokalembedsmændene, der vel ofte havde Gaarde i København, men ikke kan regnes for virkelige Københavnere. Lensmanden paa Københavns Slot havde dog i Begyndelsen af denne Peri­ ode nogen Forbindelse med Staden, og vi nævner derfor enkelte af de mere fremragende Lensmænd under Christian den II. Under Svenskekrigen, Syvaars- krigen som den kaldes, var Lensmanden i stærk Virksomhed af Hensyn til Hæ­ rens Forsyning, i Christian den IIF s Tid var der Fred. Peder Godske var Lens­ mand fra 1535—1556, han efterfulgtes af Poul Huitfeldt, der fungerede til Aaret efter Kongens Død og afløstes af Mogens Gyldenstjerne, der paa det Tidspunkt var 75 Aar. Men under Christian den III blev der af Hensyn til Kongens Rejser

Made with