BogenomKøbenhavnerne_1936-37

28 Adelsmænd af Rigsadlen, Greven fik fat paa paa Sjælland, sendt i Fængsel i Mecklenburg, hvorfra han først kom løs i 1537. Han mistede sin Plads i Rigs- raadet. løvrigt var han gift med Joachim Rønnows Søster, en rænkefuld Kvinde. Han ejede Rygaard og døde allerede 1537, hans Enke først 1572. Af Adelsmænd, der spillede en Rolle i København i Perioden, kan nævnes Søhelten Søren Norby af en fattig fynsk Adelsslægt. Han kommanderede i 1517 —18 den danske Flaade, og det var ham, der arresterede de svenske Adelsmænd under det "stockholmske Rlodbad. Han forblev Christiern d. II tro, blev Fører af den Hær, der skulde støtte ham, men blev overvunden af Johan Rantzau og flygtede i 1528 til Holland, hvor han traf Kongen. Han faldt 1529 ved Firenze under Carl d. V’s Tog mod Paven, der førte til »Sacco di Roma« i 1527. Mon han var med ved den Lejlighed? Dog ret naturligt sam ler Interessen i denne Periode sig om Københavns Rorgere, der for første Gang indskriver Rorgerskabets Navn i vor Historie. Un­ der Christiern den II’s Regering blev det københavneske Rorgerskab favoriseret af Mor Sigbrit, og Perioden til 1523 betegner et stærkt Opsving i Byens Handel. Da Lensmanden i Staden Henrik Gøye efter Kongens Afrejse skulde skaffe Penge til at lønne lybske Hjælpetropper med, laante han Penge af Købmæn­ dene. Listen over Laanene er bevaret og giver Navnene paa de mere velstaa- ende Købmænd eller deres Fuldmægtige (Drenge). Per Lavrentzen laante 1000 Mk., Niels Hansen 400 Mk., Mogens Jensen 250 Mk., Niels Sterups Dreng 1200 Mk., Oluf Skriver 100 Mk., Lavrids Hansen 200 Mk., Engelbret Finkes Dreng 350 Mk., Karl Beermans Dreng 500 Mk., Lavrids Nielsen 400 Mk og Henrik Snare 150 Mk. Det var for hin Tid betydelige Beløb, der aldrig blev refunderede. Under Opstanden og Belejringen nævnes ved Forhandlinger o. lign. Nav­ nene paa en hel Række Borgere. Blandt de fremragende er Thomas Herold, der havde tjent Kong Hans ved udenrigs Sendebud, hans Søn Hans Herold fulgte Kongen i Landflygtighed, hans Enke giftede sig med en Spanier og ejede i mange Aar en Gaard i Kødmangerstræde. Kong Kristierns Kanonstøber, Fad ­ der Bøssestøber, havde Gaard paa Vestergade og passede under Frederik d. I Kongens Enghave. Hans Myling blev betænkt i Lage Urnes Testamente, han blev efter Oprøret benaadet og havde et Herberge, er altsaa en af de ældste Hotel­ værter i København. Klavs Kniphof, som kaldes Datidens Tordenskjold, fej­ dede til Søs for Christiern d. II, men blev halshugget af Hamborgerne. Hans Fader Walter Kniphofs Gaard laa paa Østergade. Boi gmester Niels Stemp nævnes 1519 som Raadmand, Kong Frederik søgte i lo24 at vinde ham for sig og skænkede ham den oprørske Malmø Borgmester Hans Mikkelsens Gaard i Staden. Han laante senere Kongen 1000 lybske Mark, og Poul Eliasen viser ham som en udmærket Borgmester i sit Skrift om de fat­ tiges lette Lnderhold, men i 1528 falder han i Unaade, benaades, men paadra- ger sig atter Unaade og blev fængslet. Han slap med at blive beordret til at ned­ sætte sig i Roskilde og døde ved 1537. Det fremgaar af de Beretninger, vi har om Københavns Borgere fra den Tid, at de blev benaadede af Kongen for deres Forhold til Christiern d. II. Det gæl­ der Jacob Pottemager, der iøvrigt var blandt Billedstormerne i Frue Kirke. Det siges udtrykkeligt, at Kong Frederiks Mildhed mod det oprørske Borgerskab