BogenomKøbenhavnerne_1936-37

24 Foranstaaende Oversigt over Middelalderens Københavnere er meget lidt ud­ tømmende, og Læsere, der ønsker at lære disse Forhold at kende, henviser vi til den historiske Literatur, særligt Allen, H. Rørdam, 0 . Nielsen, Køben­ havns Historie, og det af Villads Christensen grundlagte Historiske Meddelelser om København, hvis første Bind kom 1907—08. Andre Forfattere fra Arild Huitfeldt til senere Tids Historikere, særligt Paludan Müller, A. Heise og En­ gelstoft, indeholder rigt Stof til Tidens Historie, men af Minder i Billeder, Byg­ ninger og Genstande har vi i vore Samlinger fra Middeladeren kun saare lidt, næsten udelukkende fra Kirker. Vort Nationalmusæums største Skatte hidrø­ rer fra Danmarks Oldtid, hvis Personer er os fuldstændig ubekendte. I Afsnit B behandles Erhvervslivet i Middelalderen. A N D E T K A P I T E L T I D E N F R A R E F O R M A T I O N E N T I L E N E V Æ L D E N S D Æ M R I N G I. KØBENHAVNERNE UNDER REFORMATIONEN M AN kan vel nok sige, at Luther og særlig Melanchton er paavirkede af den italienske Renæssance, forsaavidt som Studiet af Latin og særlig Græsk naaede dem i den særligt af E rasmus af Rotterdam dyrkede Form . Men den Bevægelse, der i Italien følger efter Konstantinopels Erobring

af Tyrkerne og allerede i et Par Hundrede Aar havde præget Italien, naaede ikke Norden før paa Holbergs Tid, da dens Efterfølger, Barokken, alle­ rede afløstes af den franske Rokokko. Danmarks »Renæssance«, som Troels Lund og efter ham danske Forfattere breder sig over, er luthersk Renæssance, der aandeligt ene tager Sigte paa Bi­ belen og Troeslæren. Vor Historieskrivning er luthersk næsten den Dag i Dag og vore Histori­ kere vil ikke rigtig indrømme, at den katholske Gejstlighed ved 1500 var den eneste Bærer af aandeligt Liv i Danmark. Alle Spor er slettet ud af Eftertiden, vi læste som Børn om dovne og dorske Munke, om pengegriske Prælater og magt­ syge Bisper, som Luthers Læ re blæste bort, hvad vilde vi ikke give for at have en katolsk Reforma-

Hans Tavsen.

tionstnstorie, som vi skimter den i Poul Eliasens Skibykrønike, som vi kender den fra Tudorernes England. Men vi faar den næppe nogensinde. Kilderne er ødelagte. Renæssancen naaede først os fuldt og helt langt ind i forrige Aarhundrede og nu savner vi Kilderne til at bedømme dens Muligheder hos vore Bisper og Prælater ved 1500. Vor Digtekunst forædles først ved 1800, vor Malerkunst og Billedhuggerkunst ved samme Tid, og dansk Videnskab er af samme Dato,