BogenomKøbenhavnerne_1936-37

20 Selve Gejstligheden finder rettest sin Omtale, hvor vi skildrer det Afsnit af Københavns Historie, der præges af Reformationen. Her skal blot lige siges et Par Ord om den Klasse, vi nu betegner som »den akadem iske« i Perioden til Re­ formationens Indførelse i 1536. Aaret 1474 drog Christiern den I til Rom, hvor han blev i 3 Uger og besøgte den højst ejendommelige Pave Sixtus den IV della Rovere. Kongen kom hjem med en Bulle, der bekræftede en Tilladelse, som allerede E rik af Pommeren havde erhvervet ved sit Besøg i 1423 hos Martin d. V. Colonna, til at opiette et Universitet i Norden, hvor Theologi snurrigt nok ikke maatte doceres. Paverne havde ikke Brug for københavnske Teologer! Universitetet blev oprettet i København, der havde været Tale om Lund, der jo var Ærkebispe Sæde, men Kongen, der interesserede sig for den nye Resi­ dentsstad, fik udvirket, at det blev oprettet i København med Roskildebispen Oluf Mortensens og Erkebispen Johan Brostrups Samtykke. Officielt indviedes det den 1. Juni 1479 i Frue Kirke. Universitetets Historie i dets første sygnende Aar til det helt ophørte at aande i 1529 for atter at opstaa efter Reformatio­ nen, ligger udenfor vort Emne, men vi bør nævne et Par af de Mænd, der som Universitetets Professorer og Rektorer repræsenterer en ny Gruppe Københav­ nere fra det 15. Aarhundrede. Werlauf har behandlet Emnet, senere H. Rør­ dam. Biskoppen i Roskilde Oluf Mortensen, Magister Artium, var Universitetets Kansler, men den ledende Mand ved den nye Højskole var Peder Albertsen (Pe­ trus Alberti), om hvis Fødsel og Ungdom vi intet ved, men som efter at have studeret i Køln i 1478 blev sendt ud for at skaffe Universitetet Lærerkræfter. Petrus Alberti kaldes det Opretter, han var dets Vicekansler, men iøvrigt en stærkt kommunalt interesserets Raadmand i Staden 1496—1517, den der første Gang — i 1493 — lod en Bog trykke i Danmark og Udgiver af de første danske Skolebøger. Hans Navn bør kendes af os Københavnere og ikke blot tilhøre de Højlærdes Viden. Han døde 8. Decbr. 1517, om han har efterladt sig Efterslægt vides ikke. En Borgmester i København Albert Albertsen 1589 kalder ham Stamfader, saagar Oldefader. Kong Christiern den I døde kort efter Universitetets højtidelige Aabning, og det blev Kong Hans, der maatte tage sig af det. Rigsraadet sørgede for, at det blev optaget i hans Haandfæstning. Dets øverste Leder var Kansleren, Roskilde­ bispen og Vicekansleren den fornævnte Peder Albertsen. Rektorerne skiftede og udtoges af Lærerpersonalet, de var alle af gejstlig Stand, flere af Adel, som Dr. Erik Nielsen Rosenkrantz til Tange, der femten Gange i lid srumm e t til 1501 var Rektor. Næst ham indehaves Rekorden af Teologen Professor Peter Skotte, der var Rektor seks Gange. To Rektorer, Anders Friis og Jørgen Hvid, var ikke Universitetslærere. Den første Rektor, valgt 1. Juni 1479, hed Jesper Henriksen til Sandager Gaard, var Degn ved vor Frue og Kannik i Odense og Roskilde, han tilhørte en adelig Slægt. Universitetets Lærere var overvejende danske. Det var to Munke af Carme- literordenen som Anders Christensen og den velkendte Poul Eliasen, der er født 1480 i Varberg, og bliver en af Reformationstidens mest betydende Skikkelser under Navnet »Lektor Pavel Eliæ«. Poul Vendekaabe, som han senere kaldtes, maatte i flere Hundrede Aar døje den Haan, som den sejrende Lutheranisme og de lutheranske Historieskrivere ødsler paa ham. Vor Tid har givet ham Op