BogenomKøbenhavnerne_1936-37

166 turde fremgaa deraf, at naar de ikke har Cirkus i København, saa leder de saa- danne Verdensforetagender som Bertram Mills Cirkus i London og Cirque d ’Hiver i Paris. Naar København er saa god en Cirkusby, ligger det i, at vi her har bevaret Kærligheden til Hestene. De fleste andre Steder er Cirkus blevet en ren Variété, men her kan vi stadig glæde os over et smukt Skoleridt eller over Frem førelsen af fuldendte Heste i fri Dressur. Artister hele Verden over er klar over, at Københavnerne er de kyndigste Cirkuskritikere, der overhovedet findes. Derfor regner de det ikke alene for en Ære åt optræde under Kuppelen i Jernbanegade, men mange berømte Ar­ tister lancerer nye Numre i København, fordi de ved, at gør de Lykke her, kan de møde op med dem overalt i Verden. Saaledes har f. Eks. Brødrene Bivels skabt alle deres nye Numre under Ophold i København. Teatrenes haarde Konkurrent er jo Filmen. Det københavnske Publikum elsker Film, og der er godt Hus i alle de 42 Biografteatre, Hovedstaden rummer. Naar man tænker paa, hvilken Forretning Biografvæsenet er, imponeres man dog ikke af Udviklingen i København. Den er blevet i aller højeste Grad hem- met af det skadelige Bevillingssystem. Mens en Teaterbevilling jo er en Slags Formssag, saa er en Biografbevilling en af Begeringens store Naadesbevisninger og er altfor ofte blevet uddelt efter samme Principper som Lotterikollektioner og Lirekassebevillinger. Havde der været fri Biografnæring, vilde København i Dag ligesom Stockholm have haft en Bække storslaaede Filmspalæer. Nu fik man i den indre By nogle rene Huler, der først i de senere Aar er blevet nogen­ lunde moderniserede. Det var i Virkeligheden uegennyttig Kærlighed til Filmen, der fik Sophus Madsen til at bygge det nye Paladsteater, som vi i alt Fald kan være bekendt — og mon han nogensinde har faaet andet end Utak derfor? Først i de allersidste Aar er der gaaet Hul paa Bylden. Skandalen blev saa aabenbar, at Justitsministeriet sadlede om. Det er nu hovedsageligt Filmens Folk, der faar Bevillingerne, og Følgen er, at man i alt Fald nu har en Bække store an­ stændige Forstadsbiografer. Typisk for de absurde Tilstande, der hersker indenfor Filmen, er det, at de store producerende danske Selskaber Nordisk og Palladium først i Slutnin­ gen af 1935 efter mange Aars Kamp opnaaede Bevillinger. For Palladiums Vedkommende betyder det, at København nu bliver en Stor­ biograf rigere . . . men det betyder forhaabentlig ogsaa, at dansk Film nu kom­ mer ud af de provisoriske Tilstande, under hvilke den har arbejdet, saaledes at Nordisk og Palladium kan gennemføre en stor fast Produktion, der paany kan give dansk Film Anseelse. Teatrene klager over Biograferne, og baade Biograferne og Teatrene klager over den vidt udbredte Bestaurationsunderholdning i København . . . men for os andre er det jo kun et glædeligt Tegn paa Afvekslingen i Byens Liv. I gamle Dage var en Bestaurant et Sted, hvor man spiste og drak. Af den Slags findes der ikke saa forfærdelig mange tilbage. Nu er en Bestaurant en Blanding af et Dansepalæ, en Variété og et Panoptikon. Saadan vil Publikum have det, og saadan er det blevet. Den, der har skabt hele denne Genre i København, er den nylig afdøde Di­ rektør Valdemar Nielsen »Lorry«. Da han aabnede » Landsbyen « med dens Ty-