BogenomKøbenhavnerne_1936-37

K Ø B E N H A V N S K F O R L Y S T E L S E S L I V M AN behøver bare at kaste et Blik hen over de københavnske Dagblades Forlystelsesannoncer for at forstaa, hvor rigt Forlystelseslivet er. Det er ikke for meget sagt, at naar man undtager de tre europæiske Verdensbyer London, Berlin og Paris, saa findes der ingen anden Hovedstad, der byder sin Be­ folkning og sine Gæster saa broget og mangfoldig en Underholdning. For blot en Snes Aar siden vilde man vanskelig kunne tænke sig at skrive om Københavnsk Forlystelsesliv uden at indlade sig paa en omfattende Omtale af de københavnske Teatre og den Kreds af Skuespillere, der van knyttet til dem. Men Tiderne er nu andre, Forlystelsslivet er blevet saa mangeartet, at Teatrene og deres Skuespil­ kunst rettelig bør behandles udenfor Oversigten over det egentlige Forlystelsesliv. De fem »store« Teatre bør behandles under Synspunktet »Kunst«, og de falder der­ for ikke under Rammerne for disse Linier, derimod lader den Række af »Smaa- teatre«, som København kan opvise, sig meget vel indramme under Synspunktet Forlystelsesliv. Vi begynder da med Fønixteatret ude ved Frederiksberg Runddel. Hoved­ sagelig har det været Operette- og Lystspil-Teater. Den, der har haft mest Held med sig derude, er Ludvig Brandstrup. Det er da ogsaa den beske og lunefulde Herre, der nu sidder for Styret derude, og formentlig vil han prøve paa, om Co- optimist-Faconen endnu en Gang kan kalde Københavnerne og Provinsboerne til. Saa spadserer vi over til Allégade og kommer ind i den Jungle, der hedder Lorry. Den spiller jo paa mangfoldige Maader sin Rolle i den københavnske Forlystelsesverden, og takket være » R iddersalen « kommer den ogsaa ind under Teaterrubrikken. Ogsaa »Riddersalen«s Historie staar i Omskiftelsernes Tegn — lige fra de Dage, da den unge E lla Dyberg sang om de fire smaa Grise og Henry Bramsen gned sin Cello. Nu er Teatret blevet, hvad det efter min Me­ ning bør være: den lille Eksperimentalscene, hvor danske Stykker, der kæmper for en ny Form eller en ny Idé, kan blive prøvet overfor Publikum. Det nye System har i alt Fald fejret en stor Triumf med Opførelsen af K jeld Abeils »Melodien, der blev væk«, som enstemmigt af Publikum og Presse er blevet hilst som den mest originale og lovende dramatiske Nyhed gennem mange Aar. Nørrebros Teater har ikke kunnet overleve den gudbenaadede Fredrik Jen­ sens Død. Det er næppe sandsynligt, at det kan bevares som Teater, det bliver vel Biograf eller Yariéte. En fuldstændig Særstilling indenfor det københavnske Teaterliv indtager Apolloteatret, hvor den dygtige Fru Nancy Nathansen og den evigt omflakkende