BogenomKøbenhavnerne_1936-37

162 naar længere end til at grave Grøfter eller gaa ud med Pakker, er hans Idræts­ navn lige godt for det. Man forstaar, at Idrætslivet har mange Tillokkelser for en ung Mand uden særlige Betingelser for at gøre social Karriere. Men selvfølgelig rekrutterer Idrætsbevægelsen sig ikke udelukkende fra Ar­ bejderklassen etc. Indenfor en Idrætsorganisation kan man finde Medlemmer af alle Samfundslag og Professioner. Direktøren spiller Fodbold Side om Side med sin Lagerarbejder, den teologiske Student kaster Diskos sammen med Bager­ lærlingen, og Lægen og Sømanden trækker trofast Aarerne sammen i deres Kap- roningsbaad. Paa Sportspladserne findes ingen Skillelinjer og ingen Fordomme, den ene er akkurat lige saa god som den anden. Det kunde være fristende i denne Forbindelse at nævne nogle prominente Københavnere fra Forretningslivet, Videnskaben eller de offentlige Funktioner, som i deres Ungdom var dygtige Idrætsmænd, men jeg tør ikke. Listen blev for lang, hvis jeg først gav mig i Lag med den. Alene Professorerne vilde fylde godt . . . Tilskuerantallet til Sportskampene, den passive Interesse for Sporten, er na­ turligvis gennem Aarene vokset i København sammen med Udøvernes Skare, men det er ingenlunde alle Sportsgrene, der har kunnet glæde sig ved Publikums stigende Bevaagenhed. Smagen har skiftet. Hvad der det ene Aar samlede Tilskuere i Tusind- eller Titusindvis, maatte maaske et Aar efter klare sig uden Offentlighedens Interesse — hvad der kunde være ensbetydende med, at det ikke klarede sig. Fo r mange Aar siden strømmede Folk til de professionelle Brydekampe. De kendes slet ikke i København i 1936, men kanske de kommer tilbage, man skal intet forsværge. Amatørbrydekampene har i de sidste Aar haft mærkværdig svært ved at fastholde et Publikum, og Idrætsgrene som Hockey, Fægtning, Cricket etc. kan kun undtagelsesvis lokke Folk til Huse. Dirt-Track Løbene var kolossalt populære et Par Aar, men holdt sig ikke. Fo r den frie Idræt (Løb, Spring, Kast etc.) og for Gymnastik, Boksning, Boning, Svømning m. fl. Idræts­ grene er Interessen temmelig svingende, den afhænger meget af Udøvernes øje­ blikkelige Kvalitet. Da den unge Nordjyde Henry Nielsen i 1934 oppe i Stock­ holm havde sat en Verdensrekord, strømmede Københavnerne i store Skarer til Stadion paa Østerbro for at se ham løbe; hvis der før havde været 2000 Tilskuere til et Idrætsstævne, kom der nu 10,000, saa meget betød en enkelt Mands Dyg­ tighed. Hvor der er Spil knyttet til Sporten, ved Hestevæddeløb og Cykleløb, skal Folk nok indfinde sig, men Fodboldsporten er dog den Sport, der har det tal­ rigeste og mest trofaste Publikum i København. Alene til Kampene i Idræts­ parken var der tæt ved en halv Million Tilskuere i 1935. I de sidste Par Aar har de indendørs Cykleløb paa Vinterbanen i Forum været en Underholdning, Københavnerne har sat megen Pris paa. Seksdagesløbet i Slutningen af 1934 samlede saaledes over 60,000 Tilskuere, der betalte over 300,000 Kroner i Entreindtægt. Til Sammenligning tjener, at det største Antal Tilskuere til en Fodboldkamp i København (op til 1936) har været ca. 38,000, men Seksdagesløbet strakte sig jo ogsaa over 6 Døgn. Til en Boksekamp under aaben Himmel (Kampen mellem Knud Larsen og Negeren Al Brown i 1929) har der været ca. 22,000 Tilskuere.