BogenomKøbenhavnerne_1936-37

156 Yi kan bedst overbevise os om Tingenes Tilstand ved en Sommersøndag at tage en Rundtur i Storkøbenhavn. Den bliver langstrakt, saa vi bliver nødsaget til at gøre Turen i Bil, ellers naar vi det ikke. Og endda maa vi tidligt op. Lad os begynde ligesom Solen, der staar op i Øst. Yi starter altsaa et Sted paa Østerbro og vælger Turen ud ad Strandvejen. E ller Lyngbyvejen, det er lige fedt. Ret langt er vi ikke kommet, før vi møder Grupper af trænende Landevejs­ cyklister. De har været tidligt oppe, for det gælder om at bruge Morgen­ timerne, i hvilke Landevejene endnu ikke er taget i Besiddelse af Bilernes og Motorcyklernes Cavalcade. E r det Strandvejen, vi kører op ad, har vi til højre for os de mange private Badehuse og offentlige Badeanstalter. Overalt er der Liv og Lystighed, Køben­ havnerne er et meget badende og svømmende Folkefærd. Indenfor Dyrehavens Indelukke skimter vi Ridesportens Dyrkere. Dem har vi for Resten allerede mødt forinden, langs Vejene. Ude paa Øresund tumler Sejlsportsmændene sig, og fra slanke Robaade lyder glade Stemmer. Rosports- mændene er ude paa deres Morgentur langs Kysten. De stryger paa deres Vej Torbi Kajakroerne, som i deres lette Fartø jer har det lige saa frit og for­ nøjeligt. » Giver vi os Tid til at parkere et Øjeblik udenfor Eremitagen, har vi ogsaa Lejlighed til at hilse paa Golfspillerne inde paa Sletten. Endnu er Golf vel ikke et populært Spil i almindelig Forstand, dertil er Banerne her hjemme for faa, og Vejen ud til dem for lang for de fleste, men flere og flere faa r Øjnene op for den vidunderlige Rekreation og Nervehvile, der ligger i dette Spil. Uden Tvivl vil dets Dyrkere mangedobles, inden der er gaaet mange Aar. Men vi maa videre. Tilbage til Byen, for at se om den nu ogsaa gør for­ nuftig Brug af den smukke Søndag. Bilisternes og Motorcyklisternes Mængde er nu blevet større. De skal ud og nyde Naturen. At køre i Bil eller paa Motorcykle er jo ogsaa en Sport, men vi skal ind og se paa alle dem, der af Nødvendighed eller fri Vilje holder sig til andre Former for Sportsdyrkelse. Paa vor Vej kommer vi forbi Tennis­ baner og Badmintonbaner, aabne saavel som lukkede. De fleste naturligvis aabne, mange Villaejere har jo nu deres egen private Tennisbane, paa hvilken de henter Sundhed og Adspredelse, inden det gaar ind til Forretningens Spe­ kulationer og Veksler. Og saa er vi ved Idrætsparken, den store Institution som siden sin Indstif­ telse i 1911 har betydet saa meget for Storkøbenhavns Friluftsliv, og som nu har »Filialer« næsten overalt i Byen. Først ind paa Stadion, hvor Hundreder af unge Mennesker og Drenge — ja, der er saamænd ogsaa ældre Herrer med Mave og Maane — løber omkap, støder med Kugle, øver sig i Højdespring og i det hele taget træner eller leger paa for­ skellig Maade. Fornøjelsen er ikke kostbar, for et lille bitte Kontingent, fra en Krone pr. Maaned, kan de indmelde sig i en Klub og have Del i alle Herlig­ hederne, inklusive varmt og koldt Styrtebad efter Træningen. Man kan ogsaa for et ganske ringe Beløb — 10 Kroner om Aaret — løse Træningskort til Stadion uden at indmelde sig i en Forening.

Made with